Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mads Reinholdt

Socialpædagogerne udpeger politisk chef

11. maj 2016 kl. 14.30

Landets socialpædagoger opruster på ledelsesfronten med en ny politisk chef.

Det skriver fagforeningen i en pressemeddelelse, som præsenterer 34-årige Mads Reinholdt som manden, der sammen med Socialpædagogernes administrative chef fremover skal udgøre ledelsen for de 40.000 socialpædagoger i foreningen.

Mads Reinholdt er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har en HD i Organisation og Ledelse fra CBS. De seneste år har han været chef for fagforeningens afdeling for kommunikation og public affairs, men tidligere har han arbejdet som blandt andet politisk rådgiver for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet og som public affairs-konsulent hos Dansk Standard.

Nu ser han frem til det ansvar, der følger med, når han rykker op i ledelsesrækkerne.

"Det er en fantastisk meningsfuld opgave at hjælpe med at varetage interesserne for de personer, der hver dag går på arbejde for at hjælpe de mennesker i vores samfund, der har allermest brug for hjælp. Socialpædagoger gør en stor forskel i mange menneskers liv. At synliggøre socialpædagogernes værdi i velfærdssamfundet - og skabe resultater til gavn for både vores medlemmer og samfundet - er en opgave, jeg glæder mig til at fokusere min fulde ledelseskraft på," siger han i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Her er de nye ordførere efter valget
Partierne er så småt begyndt at udpege nye socialordførere efter valget. Her kan du læse, hvem det er:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026