Spot på den danske fattigdomsgrænse

PRÆSENTATION: Socialdebatten lægger ud med at tage den nye danske fattigdomsgrænse op til debat. Læs mere her og mød panelet. Heriblandt den nye social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen.
Foto: Colourbox
Pernille Diana Castle Møller

Efter flere års debat vedtog den daværende socialminister Karen Hækkerup (S) i juni i år en officiel fattigdomsgrænse for Danmark. Det skete efter, at regeringens ekspertgruppe fremlagde deres anbefalinger.

Det betyder, at fattigdom i Danmark nu vil blive målt på, om en person har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten i landet og ikke har en formue over 100.000 kr. i en periode på tre år. Derudover bliver den økonomiske fattigdomsgrænse senere suppleret med indikatorer for afsavn og risiko for fattigdom.

Men hvorfor har vi brug for en national fattigdomsgrænse? Hvad kan vi bruge den til fremadrettet? Og siger den overhovedet noget om befolkningens reelle vilkår og muligheder?

Den nye nationale fattigdomsgrænse vil Altinget | Social over den næste måned sætte fokus på i Socialdebatten.

Alle er velkomne til at blande sig i debatten om den danske fattigdomsgrænse. Send en mail til [email protected].

Det nye debatpanel består af otte personer, som har særlig beslutningskraft eller viden inden for området.

Læs mere om panelet her:

Annette Vilhelmsen (SF),  social-, børne- og integrationsminister.
Annette Vilhelmsen er uddannet cand.pæd. i almen pædagogik, Danmarks Lærerhøjskole. Hun har været medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti siden 2011 og partiformand fra 13. oktober 2012. Annette Vilhelmsen har samtidig været erhvervs- og vækstminister indtil 9. august 2013, hvor hun overtog posten som social-, børne- og integrationsminister.

Fakta

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område. 

Fra 29. august og en måned frem handler ottende udgave af Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgrænse.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

 

Foto:
Foto:
Foto:
Foto: ft.dk

Benedikte Kiær (K), medlem af Folketinget og socialordfører.
Benedikte Kiær er uddannet cand.scient.pol. ved Københavns Universitet. Hun har været medlem af Folketinget for Konservative siden 2011 og var i 2010 socialminister under VK-regeringen. På nuværende tidspunkt er Benedikte Kiær social-, sundheds-, by- og bolig-, familie-, handicap-, klima-, miljø- og psykiatriordfører og er derudover også borgmesterkandidat i Helsingør Kommune for de Konservative.

John Andersen, sociolog og professor ved Plan, By og Proces på RUC.
Siden 1980'erne har han arbejdet med fattigdom, social polarisering og strategier imod dette. Fra 2005-10 var John Andersen leder af SLIB projektet; Segregering, Lokal Integration og Beskæftigelse, der undersøgte beskæftigelsesstrategier i udsatte byområder. Han skriver blandt andet, at han anbefalede en områdebaseret og mere ressourcemobiliserende tilgang end de kontrolfixerede strategier. De sidste par år har han desuden været med i projektet Konsekvenser af de nedsatte ydelser (finansieret af Rådet for Socialt udsatte), der undersøgte konsekvenserne af fattigdomsydelserne.

Foto: Mark Knudsen
Foto:
Foto:
Foto: socialrdg.dk
Foto: Folketinget

Bente Ingvarsen, seniorkonsulent ved Red Barnet.
Bente Ingvarsen er sociolog og seniorkonsulent i Red Barnet inden for fortalerarbejde for børns rettigheder på nationalt og internationalt plan. Hun har i en årrække været leder af Red Barnets sociale netværksskabende aktiviteter for børn i isolerede familier, herunder fortalerarbejdet for at sikre denne gruppe af børns rettigheder og en udviklende barndom. Bente Ingvarsens engagement for børns rettigheder i Danmark, startede med Børnerådets etablering, hvor hun fra 1994-2005 var sekretariatschef.

Martin Ågerup, Direktør i tænketanken CEPOS.
Martin Ågerup er uddannet i økonomi, økonomisk historie og har en MA i Europæisk Økonomi. Han har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning i perioden 1992-98 og siden i konsulentvirksomheden Connector A/S indtil 2002, hvor han blev selvstændig konsulent. I 2004 blev han ansat som den første medarbejder i CEPOS med den opgave at opbygge og udvikle tænketanken. Martin Ågerup har desuden været medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg, præsident for Akademiet for Fremtidsforskning og bestyrelsesformand i IT-virksomheden Addition.

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på kontanthjælpsområdet med nogle af de mest udsatte borgere. I 2012 blev Majbrit Berlau valgt som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Indtil da var hun fra 2007 formand for Dansk Socialrådgiverforening i region Øst og gennem otte år medlem af foreningens hovedbestyrelse. Ifølge Majbrit Berlau har hun igennem årene i fagbevægelsen været med til at sætte fokus på, at faglighed, kvalitet og økonomi er hinandens forudsætninger, og at det kan betale sig at investere i det sociale arbejde.

Kristian Weise, direktør for Tænketanken Cevea.
Kristian Weise er uddannet i Politisk Sociologi. Han har tidligere været sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet og politisk rådgiver for tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, for den internationale fagbevægelses samarbejdsorganisation, ITUC, og for dansk fagbevægelse i LO. Han har desuden været medlem af styregruppen for Verdensbankens Researchers Alliance for Development, økonom-netværk under OECD samt bestyrelsesformand for SL-fonden, og han har været en del af formandskabet for DSR, De Studerendes Råd ved CBS, Handelshøjskolen i København. Kristian Weise har været direktør for Cevea siden august 2011.

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Samtidig er Torben M. Andersen tilknyttet CEPR (London), CESifo (Munich), IZA (Bonn) og IfW (Kiel). Derudover står han blandt andet bag en stor international videnskabelig produktion om velfærdssamfund samt arbejdsmarkeds- og stabiliseringspolitik. Torben M. Andersen skriver også, at han har en omfattende rådgivningsaktivitet i ind- og udland. Han har tidligere fungeret som formand (overvismand) for Det Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen, og regeringens ekspertudvalg om fattigdom.

Finn Sørensen, kommunal- og socialordfører for Enhedslisten
Finn Sørensen har arbejdet som fabriks- og bryggeriarbejder. Derudover har han været formand for bryggeriarbejdernes fagforening i 18 år og fungeret som næstformand i 3F Industri og Service syv år. Han gik ind i politik i 2007, men blev for første gang valgt ind i Folketinget i 2011 for Københavns Storkreds. Finn Sørensen har været socialordfører, ordfører for indsats mod social dumping samt Grønland og Færøerne siden 2011 og kommunalordfører siden 2012.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)

0:000:00