Støtte til husleje skal redde unge fra hjemløshed

Unge under 30 år på kontanthjælp, uddannelsesstøtte eller revalidering skal kunne hjælpes økonomisk med huslejen, hvis de er i risiko for at stå uden tag over hovedet.

Sådan lyder et nyt lovforslag fra regeringen, der vil oprette en særlig kommunalpulje på 20 millioner kroner årligt frem til 2017.

"Hvis kommunerne vurderer, at lidt ekstra støtte hjælper unge med ikke at blive sat ud af deres lejlighed, giver vi nu mulighed for det. Det er et stort problem, hvis man risikerer at blive sat på gaden," siger Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører hos Socialdemokraterne.

Og der er behov for støtten. Ifølge lovforslaget skønnes det, at op imod 2000 mennesker vil få brug for huslejehjælpen i 2015. Samtidig viser den nyeste hjemløseoptælling fra SFI, at antallet af unge hjemløse er vokset fra 633 i 2009 til 1.138 i 2013 - en stigning på ca. 80 procent.

Der er generelt opbakning til lovforslaget fra de politikere og organisationer, Altinget.dk har talt med.

"Et hvert forslag, der kan forbedre de mange skavanker på området, er meget velkommen," lyder det fra Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Et hvert forslag, der kan forbedre de mange skavanker på det her område, er meget velkommen.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

I regeringens løsningsforslag forventes det, at de unge i gennemsnit vil blive hjulpet økonomisk med ca. 2.000 kr. om måneden i op til seks måneder.

Men det er slet ikke nok til at afbøde den stigende hjemløshed blandt unge, som flere eksperter, kommuner og organisationer frygter vil blive forværret på grund af kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014.

Ikke nok
I reformen er der fokus på at få såkaldte uddannelsesparate unge til at gå i gang med en uddannelse. Derfor har man blandt andet nedsat ydelsesniveauet for denne gruppe, så de uddannelsesparate unge får 5.839 kr. mod 10.689 kr. til ikke-uddannelsesparate.

Kontanthjælpsreformen har fået Rådmand for Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning, Mai-Britt Iversen (S), til at love økonomisk støtte til gruppen af unge, der er risiko for at blive hjemløse.

"Det er godt, at regeringen har lyttet til kritikken. Men det er en kortsigtet løsning. Blandt andet fordi uddannelsesparate kan være i aktivitet i op til et år, men ikke kan arbejde ved siden af eller optage lån," siger hun og fortsætter:

"2000 kr. vil godt kunne hjælpe en hel del unge her i Aalborg, hvor huslejepriserne ikke er så høje som i f.eks. København eller Aarhus."

I Aalborg Kommune vurderes 321 unge at være i en såkaldt udsat boligsituation. 

Formand for Socialcheferne, Ole Pass, og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kalder begge lovforslaget for en lappeløsning. Og Ole Pass sætter spørgsmål ved om 2000 kr. ekstra er nok:

"Det er bekymrende, at taksterne falder, mens boligpriserne stiger. Især i storbyerne er huslejen vokset markant, og derfor kan jeg godt frygte, om det er nok. Det er ikke særligt befordrende at starte en uddannelse, hvis man ikke har tag over hovedet," lyder det.

Regeringen lægger op til, at det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vurderer den enkelte unge og på den baggrund vil give økonomisk støtte eller ej. Jann Sjursen havde dog hellere set, at det var et decideret krav.

"Det vil givetvis hjælpe nogle unge. Ser man på stigningen i antallet af unge hjemløse, skal der meget til, at det for alvor stopper stigningen. - Og det løser ikke de strukturelle problemer, der er i form af lave ydelser og få billige boliger," siger han.

At unge truet af hjemløshed skal støttes økonomisk, blev besluttet i aftalen om finansloven for 2014, der blev indgået af den daværnde SRSF-regering, Venstre og De Konservative i november 2013. Derfor er vedtagelsen kun en formsag. 

S: Hjælper ikke alle
Pernille Rosenkrantz-Theil afviser, at lovforslaget er særligt tiltænkt at afbøde konsekvenserne af kontanthjælpsreformen i form af flere unge hjemløse. 

"Vi har et generelt ønske om at undgå, at unge bliver sat på gaden. Det vil dog være naivt at tro, at vi med ét lovforslag stopper alle udsættelser. Men vi kan forebygge nogle udsættelser med forslaget," siger hun.

Enhedslisten socialordfører, Finn Sørensen, hilser "den lille forbedring" velkommen, men karakteriserer overordnet lovforslaget som "et babyplaster på en styrtblødning".

"Den dæmmer slet ikke op for problemerne i kølvandet på reformen. Nogle af ydelserne er blevet så lave, at man burde have sagt sig selv, at de ikke ville kunne betale for husleje ret mange steder," siger han.

Men er det ikke fair at sige, at hvis man ikke har pengene, så hjælpes man over i en bolig, man reelt kan betale for?

"Jo. Men man kunne også forholde sig til, hvilken type af bolig man kan få for de penge. I f.eks. en by som København er der uendelig få boliger til under 3000 kr. til rådighed," lyder det fra ordføreren.

Kan man så ikke flytte til en billigere kommune?

"Hvorfor skal man tvinge de unge til at flytte? Så kommer de væk fra deres netværk. Hvis man tvinger dem ud af deres bolig, flytter de i stedet ind hos venner og bekendte som sofagæster. Men de får aldrig en ordentlig base i deres liv," siger han.

Lovforslaget er i høring frem til 9. april og forventes at træde i kraft 1. juli 2014.