Tidligere chef i Sundhedsstyrelsen: Nedlæggelsen af forebyggelsesenhed går stik imod reformens store slagnummer

Nu vil man nedlægge den statslige forebyggelsesenhed.

En enhed, som har været en del af Sundhedsstyrelsen i 23 år, og som har haft til opgave på tværs af sektorer, på tværs af velfærdsområder, på tværs af kommuner, regioner, stat og civilsamfund og på tværs af politiske præferencer alene at have ét fagligt fokus: danskernes folkesundhed.

Det er et kæmpe problem. Et problem for folkesundheden som sådan og – ikke mindst – for uligheden i sundhed.

Reformens store slagnummer

Ulighed i sundhed var jo ellers et stort slagnummer i forbindelse med lanceringen af sundhedsaftalen i sidste uge. Her blev der talt en del om, hvordan de store omorganiseringer af vores sundhedsvæsen vil mindske ulighed i sundhed.

Det er bare ikke rigtigt.

Hvis den nye indretning af sundhedsvæsenet kommer til at fungere, er det største, man kan håbe at opnå, at man undgår at forstørre den ulighed i sundhed, der allerede findes.

Man splitter et samlet miljø, som har evner, faglige kompetencer og mod til at udfordre de vanlige sektor- og fagsiloer.

Jette Jul Bruun
Tidl. forebyggelseschef, Sundhedsstyrelsen

Nedlæggelsen af en statslig, samlet forebyggelsesenhed kan derimod på sigt få store negative konsekvenser for uligheden i sundhed.

For her mister folkesundheden en vigtig, fagligt stærk og centralt placeret stemme. Og den sociale ulighed i sundhed ligeså.

For ulighed i sundhed skabes ikke i sundhedsvæsnet og løses ikke i sundhedsvæsnet.

Ulighed i sundhed opstår og vedligeholdes i samfund, hvor der ikke er stærk, tilstrækkelig, kvalificeret og velfungerende generel velfærdsindsats. Og den skabes, vedligeholdes og øges, hvor der ikke er statslig regulering af markedet og de kommercielle kræfter, der markedsfører sundhedsskadelige produkter og ydelser.

Det er det, folkesundhed handler om. Og det er præcis det, den statslige forebyggelsesenhed har haft ansvar for.

Det er slut nu.

Man splitter et samlet miljø, som har evner, faglige kompetencer og mod til at udfordre de vanlige sektor- og fagsiloer, som har til opgave at fastholde fokus på de indsatser, der har størst betydning for folkesundheden – også selvom det til tider er politisk ubekvemt eller udfordrer grænser på tværs af ministerierne.

Kæmpe risiko

De statslige forebyggelsesopgaver bliver nu indlejret i andre enheder i styrelsen. Men disse enheder har fokus på sundhedsvæsenet, tænker i sundhedssektorens måde at fungere på og har sundhedsfaglighed som udgangspunkt.

De har fokus på at implementere, ikke udvikle. På konsensus mellem sundhedsfaglige grupper, ikke på at udfordre og udvide perspektiver.

Det bliver vanskeligt på sigt at fastholde den tværgående, strukturelle, faglige, samfundsorienterede folkesundhedsfaglighed på statsligt niveau.

Den faglighed og den stemme, som Sundhedsstyrelsen har brugt, når man har insisteret på, at en røgfri fremtid er mulig. At det er problematisk for folkesundheden, at alkohol er så tilgængelig, som den er. At man gennem involvering af forældre og civilsamfund kan skabe bedre rammer for et sundt og godt ungdomsliv.

Den faglighed, som har affødt nationale sundhedsprofiler og kommunale forebyggelsespakker, der ikke bare handler om sundhed i smal forstand, men også handler om skoler, om sunde byrum og mental trivsel.

Den faglighed, som har påpeget, at langt den største del af uligheden i sundhed og dødelighed handler om tobaksrygning og alkohol.

Sådanne udmeldinger og rapporter vil sikkert komme nogle år endnu, men på sigt må man frygte, at den fagligt velfunderede, modige, fremsynede statslige indsats svækkes betydeligt.

Dermed svækkes også befolkningens beskyttelse mod usundhed og det vedholdende fokus på, at folkesundhed ikke kun er en sundhedssag, men også en samfundssag.

Det er skidt for folkesundheden, og det er en kæmpe risiko for den ulighed i sundhed, som bare vokser, og som selv nok så velimplementerede sundhedsreformer aldrig kommer til at gøre en afgørende forskel for.