Bliv abonnent
Annonce
Debat

Børns Vilkår og LOS: Christiansborg er ved at indføre ny lov, der sætter forældrenes bedste over børnenes

Intentionen med lovforslaget kommer uden tvivl et godt sted fra, men afgørende nuancer for, om det er en god ide, er desværre udeladt, skriver Ingrid Hartelius Dall og Trine Schaldemose.
Intentionen med lovforslaget kommer uden tvivl et godt sted fra, men afgørende nuancer for, om det er en god ide, er desværre udeladt, skriver Ingrid Hartelius Dall og Trine Schaldemose.Foto: Arthur J . Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
4. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forældrefremmedgørelse er et ord, der er blevet brugt så meget gennem de senere år, at det nu er skrevet ind som begreb i et lovforslag, som Folketingets partier skal førstebehandle.

Det bekymrer os, fordi vi frygter, at konsekvensen bliver, at man ikke får undersøgt de reelle årsager til, at et barn tager afstand fra en forælder.  

Helt kort betyder forældrefremmedgørelse, at en forælder bevidst manipulerer barnet til at tage afstand fra den anden forælder.

En manipulation, der sker yderst sjældent, og hvis det sker, er det oftest som led i en i forvejen yderst kompleks sag. Og i en situation, hvor "prægning" er et langt bedre og mere dækkende begreb end forældrefremmedgørelse.  

Fagfolk skal nok fremme barnets bedste

Vi ved fra både Børns Vilkårs bisidning og Familieretshuset, at der kan være sager, hvor børn af forskellige legitime årsager fravælger samværet med den ene forælder – helt uden manipulation.

Vi ved også, at Familieretshuset allerede er opmærksomme på at undersøge de sager grundigt og individuelt ved for eksempel at se på, om barnets reaktioner er sunde og meningsfulde, om familien er dysfunktionel, om forældrene ubevidst præger barnet, eller om der er tale om reel bevidst manipulation.

Læs også

Vi ved også fra Familieretshuset, at sager med bevidst manipulation er et fåtal, mens den store gruppe handler om dysfunktionelle familier, hvor begge forældre ubevidst præger barnet.  

Så hvorfor skal politikerne blande sig i noget, som fagpersoner allerede tager hånd om og højde for? 

Det politisk argument lyder, at begrebet vil fremme barnets bedste i samværssagerne. Men som vi ser det, vil det nærmere udfordre barnets ret til at blive inddraget og hørt.

Forældrefremmedgørelse tager jo netop afsæt i, at barnet bliver manipuleret og derfor ikke har selvstændige synspunkter og holdninger, som er pålidelige nok til at komme med i vurderingen af sagen.

Det betyder, at der vil være stor risiko for, at afgørelserne i forældreansvarssagerne bliver forsimplede, ensidige og mest af alt tager højde for forældrenes bedste fremfor barnets. 

Lovforslag mangler nuancer

Intentionen med lovforslaget kommer uden tvivl et godt sted fra, men afgørende nuancer for, om det er en god ide, er desværre udeladt.  

Lovforslaget er nået så langt i processen, at vi er bange for, at politikerne vil holde stædigt fast.

Ingrid Hartelius Dall og Trine Schaldemose
Politisk chef, Børns Vilkår og politisk chef, Landsorganisationen for sociale tilbud

Børn bliver påvirket af de omgivelser, de lever i, og derfor også af forældrenes adfærd og syn på hinanden.

Det kan gøre børn vrede, kede af det og fortvivlede, og nogle vil trække sig fra en eller begge forældre, hvilket kan være en sund og naturlig reaktion – særligt, hvis der er tale om et hjem med vold og misbrug. 

Men langt de fleste børn elsker begge forældre og vil nødigt vælge side. I stedet gør de alt for at leve op til begge voksnes forventninger, ønsker og behov.

Det er derfor sjældent, at børn kun bliver påvirket af den forælder, de bor hos. De bliver i lige så høj grad påvirket af samværet – eller mangel på samme – med den anden forælder, forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder. 

Prøv med 'prægning'

I nogle af de mest komplekse sager i Familieretshuset er dynamikkerne mellem forældrene, men også mellem forældre og børn svært udfordret, både socialt og psykologisk.

Og begrebet forældrefremmedgørelse rummer ikke den kompleksitet, der skal til for at rumme alle nuancerne i de dynamikker.

Et langt bedre begreb er prægning, som i langt højere grad kan vise de familiedynamikker, der er på spil.

Læs også

Vi er derfor bekymrede for, at begrebet vil bidrage til yderligere konfliktoptrapning af en i forvejen svær situation i brudte familier.   

Lovforslaget er nået så langt i processen, at vi er bange for, at politikerne vil holde stædigt fast.

Og hvis det er tilfældet, håber vi, at man i det mindste vil bløde formuleringen så meget op, at det reelt gavner barnets bedste og ikke blot forværrer situationen i nogle af de mest komplicerede forældreansvarssager. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026