27. september 2018 kl. 16.01
Efter fem år i Kerteminde Kommune rykker Diana Krogstrup nu over på den anden side af Lillebælt.
Nærmere bestemt bliver hun ny chef for Sundhed og Forebyggelse i Vejle Kommune.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Den nyudnævnte sundhedschef glæder sig til at gøre en forskel i kommunen.
"I fællesskab kan vi gøre den afgørende forskel på, om der er år i livet, eller om der er liv i årene," siger hun.
I Kerteminde Kommune var Krogstrup leder af afdelingen Sundhed, Myndighed og Psykiatri. Inden hun kom til Kerteminde var hun ansat i Odense Kommune, hvor hun siden 1996 har varetaget stillinger som udviklingskonsulent og souschef på sundhedsområdet.
Krogstrup er uddannet fysioterapeut og har blandt andet taget en master i offentlig ledelse.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
























