Venstre opgiver de mest kriminelle
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørLigesom man ikke kan helbrede alle, der er dødeligt syge, kan man heller ikke resocialisere alle.
Karsten Lauritzen (V)
Retsordfører
Det skriver Venstre om Kriminalforsorgen i sit finanslovsudspil:
Venstre er ikke med i aftalen om Kriminalforsorgens økonomi for 2013-2016. Aftalen gjorde det dyrere at være dansker, den var for uambitiøs i forhold til at sikre effektiv hjemsendelse til afsoning for udenlandske kriminelle, og den indebar, at langtidsdømte kan løslades tidligere.
Venstre anerkender, at der er gode elementer i aftalen, som Venstre ønsker at bevare. Det gælder f.eks. flere pladser til rockere og bandegrupperinger.
Venstre mener, at ressourcerne i Kriminalforsorgen kan anvendes mere effektivt. Vi ønsker et opgør med indsattes særprivilegier, således at reglerne om f.eks. transportudgifter, tandlægebehandling mv. så vidt muligt indrettes, så de indsatte ikke stilles bedre end andre.
Der skal også ske en bedre vurdering af, om det overhovedet giver mening at gøre en resocialiseringsindsats over for de mest forhærdede kriminelle og i forhold til det store antal udlændinge, der enten skal hjemsendes til afsoning eller udvises efter løsladelsen.
Venstre mener ikke, at det danske samfund bør bruge ressourcer på en omfattende resocialiseringsindsats, når det alligevel forventes, at indsatsen er nyttesløs. Det kan sammen med f.eks. udlicitering af visse af Kriminalforsorgens opgaver være med til at frigøre et råderum, der kan anvendes til f.eks. bedre sikkerhed og større kapacitet i fængslerne.
Det fremgår af Venstres finanslovsudspil, der blev præsenteret fredag den 6. september.
Ifølge Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, bruges der ca. 200.000 kr. i gennemsnit per person til resocialisering som f.eks. uddannelsestilbud. Og derfor bør samfundet ikke bruge ressourcer på en omfattende resocialiseringsindsats, når det forventes, at indsatsen er nyttesløs, mener han.
"Vi må differentiere mellem, om folk er motiveret for at blive resocialiseret eller ej. Der er nogle, der bruger de her tilbud til at slippe for f.eks. deres beskæftigelsesforpligtelse. Nogle gange må man spørge, om man får nok for pengene. Og det tror jeg ikke, vi gør," siger Karsten Lauritzen og fortsætter: