Vibe Klarups coronadagbog uge 5: "Det virker, som om coronakrisen har bragt politikerne tættere på, hvordan hverdagen ser ud for udsatte borgere"

Uge 5, torsdag d. 16. april kl. 11.46:
Når jeg kigger på tilbage på hele forløbet, så er der noget trist ved at blive blevet bekræftet i, at vi har et meget opdelt samfund. Det at de udsatte slet ikke er blevet syge, skyldes at de holder sig for sig selv og lever et liv, der er afsondret fra resten af samfundet. Omvendt er det jo enormt positivt, at de ikke er blevet smittet.
Hvis man kigger på det fra en systemvinkel, så har det været en fantastisk proces at være igennem. Forløbet har vist, at de store, men opdelte systemer, faktisk kan arbejde sammen, og at sektorgrænser er blevet overskredet meget enkelt og hurtigt.
Det er kommet til udtryk på forskellige måder. Samarbejdet mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden om udbredelsen af test blandt socialt udsatte er et eksempel. Et andet eksempel vil jeg beskrive som et decideret paradigmeskifte. Det er kommet til udtryk på stofområdet, hvor adgangen til misbrugsbehandling ofte er præget af, at man som misbruger skal opfylde en række betingelser og bevise, at man kan overholde en behandlingsplan. Den tilgang er fuldstændig suspenderet nogle steder, som eksempelvis på Reden i København, hvor der har været en læge ude og lave behandlingsplaner for udsatte kvinder. Den behandlingstilgang, der var før coronakrisen, passer ikke til misbrugere, der lever et kaotisk gadeliv. Men under coronakrisen har hensynet til at komme i behandling pludselig vejet højere end at de kunne passe ind i de kasser, man normalt arbejder med. Bankernes samarbejde med kommunerne om udbetaling af overførselsindkomster er et tredje eksempel.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken



























