Køb abonnement

AI skal sikre flere rene instrumenter og mere effektiv drift på Region Hovedstadens hospitaler

Stigning i brugte kliniske instrumenter og udstyr og større krav til genanvendelse presser industrirengøringen af hospitalernes udstyr fra kirurgi og behandling. AI er en del af løftestangen, når Den Fælles Sterilcentral allerede i 2028 skal kunne servicere alle Region Hovedstadens hospitaler.

AI skal sikre flere rene instrumenter og mere effektiv drift på Region Hovedstadens hospitaler
Foto: Sterilcentralen

Annoncørbetalt indhold af
SAS Institute

Når vi har været en tur forbi skadestuen eller på hospitalet så efterlader vi hver især en stor og kompliceret ”opvask”. Alt hvad vi har haft berøring med, og som sygeplejersker og læger m.fl. har brugt i vores behandling og undersøgelser, skal gøres grundigt rent, så mest muligt kan anvendes igen uden at der spredes sygdom via bakterier og vira.

Derfor har Region Hovedstaden oprettet en højt specialiseret vask- og steriliseringsfunktion. Den hedder Den Fælles Sterilcentral, DFS, og her sender hospitalerne deres brugte instrumenter og udstyr til rengøring.

DFS’ udvikling og opgave i dag

Den Fælles Sterilcentral blev etableret for at samle og professionalisere genbehandlingen af kirurgiske instrumenter på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden. I dag varetager DFS produktionen for Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og dele af Rigshospitalet, og kapaciteten udvides løbende i takt med, at flere hospitaler kobles på samarbejdet.

DFS fungerer som en fælles regional produktions- og servicefunktion, der understøtter hospitalernes operationsgange og kliniske afdelinger ved at sikre stabile leverancer af sterile instrumenter og proceduresæt. Opgaven er kritisk for den daglige drift, fordi tilgængeligheden af korrekt klargjorte instrumenter er en forudsætning for, at operationer og behandlinger kan gennemføres som planlagt.

Samtidig arbejder DFS målrettet med at standardisere processer, opbygge kapacitet og skabe et fælles datagrundlag, så produktionen kan skaleres frem mod 2028, hvor målet er at kunne servicere hele regionen.

Sterilcentralen

Fra lokale løsninger til regional stordrift

Thomas Bøgeskov er direktør for Den Fælles Sterilcentral og står i spidsen for den transformation, som DFS er i gang med baseret på Region H’s beslutning om at effektivisere og udvide kapaciteten.

”På mange måder kan man opfatte os som en produktionsvirksomhed. Vi får nogle råvarer ind - urene instrumenter, og vi har et output, som er nogle rene og sterile operationsinstrumenter. Det gør vi hver eneste dag, og det er jo nogle gentagne, strukturerede og styrede processer. Samtidig er vi i gang med en kæmpe transformation, for vi skal jo vokse. I 2028 – det er lige om lidt – skal vi servicere alle regionens hospitaler med lidt over 1000 operationer hver dag.”   

Skalering kræver styring af en tidskritisk produktion

Skaleringen af DFS handler om at kunne styre en kompleks og tidskritisk produktions- og logistikopgave på tværs af hospitaler, specialer og mange forskellige typer instrumenter og proceduresæt. Behovet varierer fra dag til dag, og leverancerne er ofte bundet op på operationsprogrammer med korte leveringstider og meget høje krav til kvalitet og dokumentation.

Instrumenter skal være til rådighed i de rigtige sæt, i den rigtige rækkefølge og på det rigtige tidspunkt, så operationer og behandlinger kan gennemføres som planlagt. Det stiller store krav til planlægning, prioritering og koordinering i hele produktionsflowet – fra modtagelse og genbehandling til pakning og levering tilbage til hospitalerne.

Netop den kompleksitet er baggrunden for, at DFS arbejder med datadrevet planlægning og styring.

Fælles data - stærkere styring

Thomas Bøgeskov peger på behovet for et fælles datagrundlag og strukturerede processer for, hvordan data indsamles, registres og bruges – på tværs af organisationen.

Vi er nødt til at gå fra at være reaktive til at være forudseende.

Thomas Bøgeskov
Direktør for Den Fælles Sterilcentral

”Med den skalering vi har gang i, så er vi nødt til at have nogle styringsværktøjer. Det har vi naturligvis allerede, men vi er også bare nødt til at anskue det på en anden måde: Hvordan er det vi bliver bedre til at drive vores forretning? Hvordan er det at vi får indsigt i fremtiden kan man sige - altså hele vores forecasting, vores produktionsplanlægning? Lige nu er vi meget reaktive og det er vi nødt til at ændre på”, siger Thomas Bøgeskov.

For at kunne håndtere denne kompleksitet arbejder DFS sammen med SAS Institute om at etablere et stærkere datagrundlag og mere avancerede analyse- og planlægningsværktøjer. Målet er at kunne forudsige aktivitetsniveauer, planlægge produktion og bemanding mere præcist og udnytte kapaciteten bedre.

Data skal også bruges til løbende overvågning af processer og udstyr, så vedligehold kan planlægges på de rigtige tidspunkter, og driften kan tilrettelægges, så nedetid og flaskehalse minimeres.

Ambitionen er at gå fra primært at reagere på dagens behov til i højere grad at kunne arbejde forudseende, og dermed sikre stabil drift, høj kvalitet og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Digital tvilling skal give bedre hospitalsdrift

Der er fart på udviklingen af AI‑drevne løsninger, som kan hjælpe sundhedssektoren med at forstå og optimere komplekse processer. På sigt vil man kunne skabe digitale tvillinger af både bygninger, infrastruktur og arbejdsgange – virtuelle modeller, der kan bruges til at planlægge og teste nye løsninger, før man implementerer dem i virkeligheden.

En digital tvilling gør det muligt at visualisere alle processer, fra rengøring til arbejdsgange på en operationsgang, understøttet af data.

Morten Krogh Danielsen.
Direktør for sundhedsområdet i SAS Institute i Norden.

Som led i det arbejde har SAS Institute indgået et partnerskab med spilgiganten Epic Games, der står bag visualiseringsplatformen Unreal Engine. Teknologien gør det muligt at kombinere avanceret dataanalyse med 3D‑visualisering, fortæller Morten Krogh Danielsen, direktør for sundhedsområdet i SAS Institute i Norden.

”Når vi kan benytte data fra den nye datacentral, vi bygger med DFS, med 3D‑visualisering i og koble det med optimerings- og forecasting-teknologier fra SAS Institute i en digital tvilling, får man et værktøj, der kan optimere alt fra operationsgange til rengøring af udstyr og sengeafsnit, understøttet med virkelige data. Man kan se arbejdsgangene som en tro kopi af virkeligheden – og teste, hvad der sker, når man ændrer noget,” siger han.

René Priess, som er vicedirektør på Herlev og Gentofte hospitaler og bestyrelsesformand for bestyrelsen i DFS, deler Thomas Bøgeskovs perspektiver. Han håber, at AI-simuleringer og -analyse fremover vil kunne styrke hospitalsdriften på flere områder.

”Hele det med at samle en lang række signaler og lave risikoanalyser er helt afgørende for at få effektiv drift. Og det kunne handle om alt fra sterilcentralen, de store operationsgange, de store røntgen- og scanningsområder, robotkirurgien – jeg kunne blive ved med eksempler på hvor ”oppetid” er vigtig. Oppetid er lig med værdi for patienten. Altså når alle systemer kører og vi har minimale ventelister. Når noget er ”nede” sætter det vores organisation under enormt pres," fortæller René Priess.

Sterilcentralen

En fælles løsning for hele regionen

Projektet med den nye AI styrede datacentral til DFS er sat i gang i starten af 2026 og forventes afsluttet i 2028 hvor Den Fælles Sterilcentral skal kunne håndtere alle Region Hovedstadens behov for rengøring af genanvendelige instrumenter. Det er håbet at den platform og datainfrastruktur, der skabes i DFS, kan genbruges og tilpasses andre støttefunktioner og produktionsenheder i regionen, fremgår det af DFS’ vision for projektet.

Læs mere om SAS’ løsninger på sundhedsområdet

via dette link eller besøg

SAS Nordic Healthcare Knowledge Hub.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026