Debat

Regionerne lever og er effektive

DEBAT: Aldrig har det offentlige sygehusvæsen været mere effektivt og visionært end netop nu, mener Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
Ulla Astman (S) er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
Ulla Astman (S) er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Astman
Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg 

"Regionerne leverer varen". Sådan lød overskriften i Berlingske Tidende den 10. april i år - godt et år efter regionerne kom til verden 1. januar 2007. Et år er ikke lang tid. Men alligevel er det lykkedes regionerne at øge produktiviteten med 5,5 pct. i 2007, at vedtage visionære sygehusplaner, at sætte gang i akut kræftbehandling og hjertepakker og effektivisere indkøb af udstyr og apparatur.  

Regionerne lever - og vi udvikler os dag for dag. Det betyder, at regionerne står som garant for, at alle danskere får en hurtig behandling af høj kvalitet, hvis de bliver syge. Det er et ansvar, som vi i regionerne gerne vil påtage os - og med de mange initiativer, som er taget i regionernes første leveår, har vi også vist, at vi kan klare opgaven.

Gult kort til Anders Samuelsen
Anders Samuelsens angreb på regionerne som ineffektive og bureaukratiske i Altinget 21. april 2008 er derfor et klokkeklart angreb på manden i stedet for bolden - og det er i hvert fald et angreb, som bør give det gule kort.  

Regionerne lever - og vi udvikler os dag for dag. Det betyder, at regionerne står som garant for, at alle danskere får en hurtig behandling af høj kvalitet, hvis de bliver syge.

Ulla Astman (S)
Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg

Sundhedsordføreren fra Ny Alliance argumenterer for, at de enkelte sygehuse skal være selvkørende enheder. Som argument angiver han, at beslutningsvejen fra læge til sygehusledelse er lang på de offentlige hospitaler. Men det må være lang tid siden, at Anders Samuelsen har besøgt et offentligt sygehus. For sandheden er den, at der på de danske sygehuse for længst er indført moderne ledelsesformer og selvkørende afdelinger, hvor vejene fra problem til løsning er kort.

Når Anders Samuelsen angriber regionerne på den måde, så mangler han også respekt for de mennesker - personalet i regionerne - som har knoklet de sidste par år for at får skabt de gode resultater, som vi nu ser.

Skal EU koordinere dansk sundhedspolitik?
Samtidig med, at Anders Samuelsen siger, at "der er langt mellem det problem, der opstår på en afdeling og til den besluttende myndighed", ser han EU som garant for at sikre patienterne rettigheder til behandling. EU-systemet er om noget system langsommeligt og bureaukratisk. Ofte går der flere år, fra en idé kommer på bordet, til det bliver ført ud i livet.

Og jeg kan jo stille et direkte spørgsmål til Anders Samuelsen: Vil du hellere have, at det er EU-Kommissionen, der skal koordinere og prioritere behandlingen af syge i Danmark?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Astman

Kontorchef, HK Nordjylland, fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00