Radikale Venstre i Kolding- og Haderslev-kredsen skal finde en ny spidskandidat. Marlene Borst Hansen meddelte nemlig fredag, at hun ikke længere ønsker at fortsætte i politik. Det skriver Jydske Vestkysten.
”Jeg har brugt de sidste måneder til at tænke grundigt over mit fremtidige politiske liv. Jeg har været folkevalgt i næsten 10 år for Radikale Venstre, og jeg har elsket at kæmpe for et mere sammenhængende samfund både lokalt og nationalt,” skriver Marlene Borst Hansen ifølge avisen i en mail til de to lokale partibestyrelser og fortsætter:
”Men jeg er overbevist om, at min kamp og mine ressourcer kan bruges et andet sted, og jeg vil nu bruge tid på at finde ud af, hvor det skal være.”
Marlene Borst Hansen er uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium i 2001. Hun blev valgt til Folketinget i 2011 og har i den forgangne regeringsperiode blandt andet været de radikales sundhedsordfører, kulturordfører og var derudover formand for Kommunaludvalget fra 2012 til 2015.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- De østdanske sundhedspolitikere står med de sværeste beslutninger af alle. Og de nye sundhedsråd er ingen mirakelkur
- Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar



















