Debat: Forskere bør dele oprydningsnøgler for sundhedsdata

Af Sanne Marie Thysen og Henrik Ullum
Hhv. ph.d., formand for Lægeforeningens forskningsudvalg og professor, formand for Lægevidenskabelige Selskaber
Danmarks registre med sundhedsdata er guldgruber for forskere og en stor ressource til at forbedre sygdomsforståelse og forbedre patientbehandlinger i Danmark.
På papiret er der ultrakort fra forskningsidé til forskningsresultat, men helt så simpelt er det ikke i virkeligheden.
Det kræver en del tid og kræfter at få adgang til data og komme i gang med forskningsprojektet.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Oprydning i data tager tid
Hvis man for eksempel skal bruge data, man ikke tidligere har kigget på, er der mange ”faldgruber” i brugen af data, der tager lang tid at rydde op i - blandt andet datamangler.
Det første skridt, som nogle gange kan tage mange måneder, er derfor at ”rydde op” i de udvalgte data, dvs. bygge oprydningsnøgler i form af scripts og algoritmer, der retter op på de fejl og mangler, som data indeholder.
Set med samfundets briller virker det forkert, at vi bruger lang tid på at udvikle scripts og algoritmer til at rydde op i data – igen og igen.
Sanne Marie Thysen og Henrik Ullum
Hhv. ph.d., formand for Lægeforeningens forskningsudvalg og professor, formand for Lægevidenskabelige Selskaber
Herefter bliver oprydningsnøglerne hos den enkelte forsker eller forskergruppe, og næste forsker, som vil undersøge noget på samme data, må altså på ny fortage denne oprydning.
Set med samfundets briller virker det forkert, at vi bruger lang tid på at udvikle scripts og algoritmer til at rydde op i data – igen og igen.
Det bremser forskningsprocessen og besværliggør både ny forskning og efterprøvelsen af resultater fra andre forskere, der har kigget på samme datasæt.
Derfor er det måske ved at være tid til at spørge, om det giver mening, at oprydningsalgoritmerne bliver hos forskerne og ikke er tilgængelige? Kan vi blive bedre til at ”rydde op i fællesskab”?
Stil krav om deling af oprydningsnøglen
Et skridt i den rigtige retning kunne være, at offentlige og private bevillingsgivere i højere grad stiller krav om, at den oprydning, der bliver udført som led i bevillingen, skal deles med andre forskere.
Samlet set vil det betyde, at forskningspengene bruges mere effektivt, og at bevillingsgiverne får mere forskning for pengene.
Man kan hente inspiration til dette fra udlandet, for eksempel ved at se på hvordan bevillingsgivere som Wellcome og UK Biobank beder forskerne bidrage til at få mest muligt ud af forskningsmidlerne ved at dele oplysninger og skabe gennemsigtighed i forskningsprocessen.
Vi kan og skal selvfølgelig ikke på samme måde dele selve de danske registerdata, idet adgangen skal være nøje reguleret af hensyn til datasikkerhed og borgernes beskyttelse.
Til gengæld kan vi uden problemer dele oprydningsalgoritmerne og den statistiske kode. På den måde kan forskere både kontrollere hinandens resultater og bygge videre på forskningen.
I dag opfinder vi ”den dybe tallerken” igen og igen.
Vi opfordrer derfor til, at vi sammen bliver bedre til at dele oprydningsnøgler for at gøre vejen fra forskningsidé til implementering kortere og få mere ud af forskningspengene.
Indsigt
Jes Bruun Lauritzen70 årI dag
Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Lene Brøndum Jensen52 årI dag
Afdelingschef, Afdeling for Sundhedsstruktur, Etik og Beredskab, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost





















