DR: Vi rejser vigtig debat om diagnoser

Af Steen Jensen
Dokumentarchef i DR

Poul Videbech har i et debatindlæg i Altinget 31. august kommenteret DR1 Dokumentaren ”De raske syge”. Dokumentaren rejser spørgsmålet, om diagnoser for depression har udviklet sig i retning af, at naturlige menneskelige reaktioner bliver diagnosticeret som depression eller angst. Set i lyset af, at stadig flere danskere bliver diagnosticeret med depression, finder DR, at det er en væsentlig debat at rejse.

Poul Videbech retter en hård kritik mod programmet, som han beskylder for at svigte mennesker med depression. Poul Videbech har først og fremmest fokus på de svært deprimerede – en gruppe, som Poul Videbech i den offentlige debat flere gange har peget på som værende underdiagnosticeret og underbehandlet.

Poul Videbech har ret i, at underdiagnosticering af denne gruppe patienter er et problem. Alligevel rammer hans kritik forbi, for programmet rejser på ingen måde tvivl om, at svær depression er en alvorlig sygdom, der skal behandles. Det understreges faktisk i programmet af den medvirkende psykiater.

Overdiagnosticering er et væsentligt problem
Programmets fokus er bare et helt andet. Fokus er den voksende gruppe af patienter, der ligger i gråzonen mellem at være syg – og have normale reaktioner, som er en del af livet, for eksempel kærestesorger eller reaktioner efter skilsmisse og dødsfald. Set i lyset af, at over 400.000 danskere årligt får ordineret antidepressiv medicin, finder DR det relevant og legitimt at fokusere på netop denne gruppe patienter – uden at DR af den grund kan beskyldes for at svigte en anden gruppe patienter, som vitterlig er syge, og som har brug for hjælp. Programmet handler bare ikke om dem.

Når man læser Poul Videbech indlæg, får man det indtryk, at overdiagnosticering i gråzone-gruppen er et mindre relevant problem, og at problemstillingen er blæst op af DR. Poul Videbech undlader dermed at forholde sig til de undersøgelser og den række af eksperter, som i programmet peger på udviklingen i diagnoser som et væsentligt samfundsmæssigt problem.

Når man læser Poul Videbechs indlæg, får man det indtryk, at overdiagnosticering i gråzone-gruppen er et mindre relevant problem, og at problemstillingen er blæst op af DR. Poul Videbech undlader dermed at forholde sig til de undersøgelser og den række af eksperter, som i programmet peger på udviklingen i diagnoser som et væsentligt samfundsmæssigt problem.

Steen Jensen
Dokumentarchef i DR

For eksempel viser en af verdens største metaanalyser, offentliggjort i The Lancet, at hver gang lægen i almen praksis stiller diagnosen depression, så er det kun 2 ud af 5, der opfylder kriterierne for depression. I faglige kredse rejser eksperter spørgsmålet, om gråzonen for depression er blevet for stor, og om de diagnostiske grænser er blevet rykket, så mange almindelige menneskelige reaktioner i dag bliver diagnosticeret som depression hos de praktiserende læger. DR refererer til en lang række eksperter i programmet, for eksempel professor i psykologi Svend Brinkmann, professor i sociologi Allan Horwitz, professor i psykologi Lisa Cosgrove, psykiater Karin Garde, professor i almen medicin John Brodersen og læge og tidligere medlem af etisk råd Lotte Hvas.

I faglige kredse diskuteres det ligeledes, om skemaer, tidspres og patientpres fører til, at for mange får en depression-diagnose hos den praktiserende læge, når det i stedet handler om livskriser, trivselsproblemer, sorg, ensomhed og andre mere eksistentielle årsager.

Videbech har selv rejst problemstilling
Poul Videbech mener, at DR kunstigt puster til problematikken ved fejlagtigt at forudsætte, at hvis man har en let depression, så får man også antidepressiv medicin. Det er imod Sundhedsstyrelsens vejledning, skriver Videbech, underforstået at lette depressioner slet ikke bliver medicineret.

Ingen steder i programmet kommer DR med den nævnte konklusion. Når det er sagt, peger flere undersøgelser på, at også lette depressioner ofte bliver medicineret. Poul Videbech har endda selv rejst denne problemstilling. I et interview i Politiken i september 2015 svarede Poul Videbech på spørgsmålet:

Gives depressionsmedicin til for mange mennesker, som ikke har gavn af den?

"Problemet er, at det ikke undersøgt videnskabeligt i Danmark, men min fornemmelse er, at nogle faktisk får medicin, selv om de ikke burde få den. De får medicinen mod stresstilstande, som er forbigående. Kriser, sorg, skilsmisse, dødsfald i familien og den slags. Når den praktiserende læge er samvittighedsfuld, så taler han med patienten over flere gange, tilstanden går i sig selv, og alle er lettede. Det forkerte er, når lægen som det første siger, at ”du skal have medicin” og så griber receptblokken."

Det kan derfor undre, at Poul Videbech kritiserer DR for at rejse netop denne problemstilling.

Undersøgelser viser, at skemaer rammer forkert
DR undersøger i programmet også de depressionstests, som danske læger i vid udstrækning bruger. Testene bliver i faglige kredse kritiseret for at være for unøjagtige og uegnede som diagnoseredskab hos de praktiserende læger.

Poul Videbech kritiserer DR's forsøg med 100 unge, som svarer på en depressionstest. De unge, som i testen fremstår med en depression, får efterfølgende en samtale med en psykiater for at afklare, om de har en depression.

Poul Videbech mener ikke, at skemaerne kan bruges på den måde i en gruppe af tilfældigt udvalgte unge. Diagnosen skal altid sikres gennem opfølgende samtaler med patienten, påpeger Videbech. Han mener derfor, at DR kritiserer skemaerne på et fejlagtigt grundlag.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at DR ikke påstår, at eksperimentet med de 100 unge er en videnskabelig undersøgelse, der kan dokumentere, at skemaerne ikke duer. Her refererer programmet i stedet til eksperter og større videnskabelige undersøgelser, der viser, at skemaerne ofte rammer forkert. Det er derfor at flere, blandt andre professor John Brodersen, der er ekspert i spørgeskematest (psykometri), er særdeles kritiske over for validiteten i disse test og flere gange har rejst diskussionen, om testene overhovedet bør anvendes som hjælperedskab i almen praksis.

Når DR afprøver testen. er det således for at illustrere en kritik, som er blevet rejst blandt fagpersoner, ikke for at føre et videnskabeligt bevis mod testene. Det lægges åbent frem i programmet, at der er tale om et eksperiment, hvor helt almindelige unge prøver testen. Formålet er at illustrere, hvordan testspørgsmålene let kan forstås forskelligt – alt efter, hvad de unge lægger i spørgsmålet. Det understreges adskillige gange i udsendelsen, at der er tale om et eksperiment, og at testen kun er vejledende. Det understreges også, at når testen bruges hos de praktiserende læger, kan resultatet ikke stå alene.

Forskel på depression og at være ked af det
Poul Videbech er en af Danmarks mest anerkendte psykiatere, så det er bestemt værd at lytte til, når han rejser kritik af et program. Men her rammer Poul Videbech forkert, når kritikken sker ud fra præmisser, som ikke er til stede i programmet, og ud fra et forsøg, hvis forudsætninger lægges åbent frem, og som alene tjener til at illustrere en kritik, som rejses af fagpersoner. Poul Videbech undlader i sin kritik at forholde sig til disse fagpersoners udsagn og undersøgelser og skyder i stedet på budbringeren.

DR ønsker på ingen måde at stigmatisere psykisk syge – formålet med programmet var netop at vise, at der er stor forskel på behandlingskrævende depressioner og så det at være ked af det.