Bliv abonnent
Annonce
Om  
H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid
Mette Bryde Lind

Dronningen bliver protektor på gigthospital

20. december 2018 kl. 14.06

Gigthospitalet i Gråsten, Kong Christian X's Gigthospital, skifter både navn og adresse. 

I 2019 flytter hospitalet til Sønderborg Sygehus, og her kommer det til at gå under navnet Dansk Gigthospital.

Det skriver Gigtforeningen i en pressemeddelelse. 

I forbindelse med flytningen får Dansk Gigthospital også H.M. Dronning Margrethe som protektor. 

Hospitalsdirektør Thue Boÿe har store ambitioner for det nye hospital.

"Visionen for det nye hospital er at sætte nye standarder for tværfaglig behandling og rehabilitering af mennesker med gigt og give gigtpatienter fra hele Danmark det bedste og mest moderne tilbud," siger Thue Boÿe.

Blåt blod i årerne
Hospitalet, der er ejet af Gigtforeningen, blev indviet i 1956 af kong Frederik 9. og dronning Ingrid. 

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen er beæret over, at dronningen ønsker at være protektor.

"Det betyder meget for medarbejdere, patienter og Gigtforeningen, at Kongehuset har ønsket at bevare den tætte relation til hospitalet," siger Mette Bryde Lind.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026