Ergo- og fysioterapeuter vil have specialuddannelse i psykatri: "Grundlaget, behovet og ønsket er der"

Tina Lambrecht
Leder, Aalborg Universitetshospital
Tina Nør Langager
Bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
Det er snart et år siden, at regeringen skød arbejdet med en tiårsplan for psykiatrien i gang. Et af de elementer, som regeringen lægger op til, er at afsætte 600 millioner årligt til at løfte kvaliteten.
For som det hed ved lanceringen: "Flere hænder vil kunne bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter, som kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvaliteten".
Der er afgjort brug for flere ansatte i psykiatrien. Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere er en af de udfordringer, som tiårsplanen skal løse.
Men det er helt afgørende, at det er medarbejdere med kompetencerne i orden. Derfor kræver et løft af kvaliteten af behandlingen i psykiatrien også en specialisering til arbejdet i psykiatrien.
Et af midlerne til at sikre det er målrettet uddannelse, der kan sikre det sundsfaglige personale de særlige kompetencer, som det kræver at hjælpe mennesker, der har brug for psykiatrisk behandling.
Sygeplejerskerne og psykologerne har allerede en specialuddannelse i psykiatri. Det er rigtig godt. Det bør fysio- og ergoterapeuter i psykiatrien også have.
For de terapeutiske kompetencer efterspørges i nutidens og fremtidens psykiatri særligt i forhold til samarbejdet med patientens rehabilitering og recovery.
Forebygger tvang
Hvad laver ergo- og fysioterapeuter helt præcist i psykiatrien, vil nogle måske spørge?
Vores faggrupper arbejder blandt andet med, at patienter i psykiatrien oplever struktur og meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, får en helhedsorienteret behandling, der fokuserer på integrationen mellem både krop og psyke, og er fysisk aktive.
Specialisering indenfor det psykiatriske område er med til at sikre, at man som behandler kan kombinere sin stærke monofaglige praksis med et fælles perspektiv på patienten
Tina Lambrecht og Tina Nør Langager
Formand, Danske Fysioterapeuter, og formand, Ergoterapeutforeningen
Det har stor betydning i forebyggelse af tvang. Mange psykiatriske patienter har svært ved at mærke deres krop og regulere deres energiniveau på en konstruktiv måde.
De har svært ved at regulere og sortere i sanseindtryk og de kropslige manifestationer af psykisk sygdom. Derfor har de behov for hjælp til at få struktur på hverdagen. Hvis de ikke får hjælp til at løse de udfordringer, så er det med til at skabe tilspidsede situationer, hvor tvang bliver nødvendigt.
Vores faggrupper er derfor afgørende i psykiatrien, hvis man for alvor vil sikre behandling, rehabilitering og recovery af høj kvalitet – men selvsagt skal det hele ses i en sammenhæng.
For det er netop det tværfaglige samarbejde mellem specialiserede læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og så videre, der kan sikre den bedste behandling.
Specialisering indenfor det psykiatriske område er med til at sikre, at man som behandler kan kombinere sin stærke monofaglige praksis med et fælles perspektiv på patienten.
Det er op til politikerne
En specialuddannelse i psykiatri vil bidrage til at fastholde og rekruttere ergo- og fysioterapeuter i psykiatrien, og det vil være et klart skridt på vejen til at hæve kvaliteten.
Samtidig vil det vise, at psykiatrien er et selvstændigt arbejdsområde i vores sundhedsvæsen. Og det er et arbejdsområde, der kræver specialisering for at sikre de rette kompetencer, det kræver at hjælpe mennesker, der har brug for psykiatrisk behandling.
Danske Regioner, arbejdsgiveren, har i deres psykiatriudspil påpeget behovet for specialuddannelse til blandt andre ergo- og fysioterapeuter. Og Sundhedsstyrelsen har nu igangsat arbejdet med en mulig specialuddannelse for fysio- og ergoterapeuter.
Med andre ord: Grundlaget, behovet og ønsket er der. Politikerne skal forhandle om tiårsplanen for psykiatri. Nu er det op til dem at sikre, at flere medarbejdere i psykiatrien får en specialuddannelse i deres arbejde med psykiske lidelser – og dermed hæve kvaliteten af behandlingen til gavn for patienterne.
Indsigt
Jes Bruun Lauritzen70 årI dag
Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Lene Brøndum Jensen52 årI dag
Afdelingschef, Afdeling for Sundhedsstruktur, Etik og Beredskab, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Forskere: Producenter lover sundhed, men risikerer at sygeliggøre raske borgere

















