Etisk Råd: Man bør kunne donere en nyre anonymt

ANBEFALING: Det skal være muligt at donere sin nyre anonymt til en person, man ikke kender, lyder en ny anbefaling fra Etisk Råd. Det har hospitalerne ikke tilladt hidtil, men det bør ændres med den nye anbefaling, mener overlæge.

Med Etisk Råds anbefaling bør donationscentrene tage en snak om at få det realiseret, siger overlæge Hans Dieperink.
Med Etisk Råds anbefaling bør donationscentrene tage en snak om at få det realiseret, siger overlæge Hans Dieperink.Foto: Ritzau/Carsten Snejbjerg
Henrik Axel Lynge Buchter

Kender du en person med nyresvigt, kan du godt donere en af dine nyrer til vedkommende i dag.

Vil du derimod af et godt hjerte donere en af dine nyrer, er det et krav, at du har tilknytning til personen på ventelisten til en ny nyre.

Men det bør man også kunne, fastslår et flertal af Etisk Råds medlemmer. Der bør nemlig ikke være noget til hinder for at kunne donere en nyre anonymt, skriver rådet i deres nye anbefalinger, der bliver publiceret torsdag 29. juni. 

Det vækker glæde hos Nyreforeningens formand, Jan Rishave.

Hvis Etisk Råd melder det her ud, så må vi nyrelæger på centrene tage en snak om, hvordan vi får det realiseret

Hans Dieperink
Ledende overlæge på nyremedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital

"Jeg synes, det er en fornøjelse. Det er rigtig godt. Med den placering Etisk Råd har, så synes jeg, at det er dejligt, at de siger, at folk godt må give en nyre til et andet menneske, selv om de ikke kender vedkommende," siger han.

Jan Rishave anslår, at foreningen modtager henvendelser fra omkring ti personer om året, der ønsker at donere en nyre, selv om de ikke kender en med problemet.

"Og ti mennesker er også noget. Der er mange på venteliste til en ny nyre, så hver og én gør en stor forskel for patienterne," tilføjer han.

Etisk Råd lægger til grund for anbefalingen, at erfaringer fra udlandet viser, at nogen rent faktisk vælger at bruge muligheden, at et altruistisk ønske ikke kan betegnes som et problem, og at sundhedsvæsenet generelt bør respektere den enkelte persons ønske.

20 døde på venteliste
Rådet understreger, at hvis man ønsker at donere en nyre, skal det først være muligt, når det er sikret, at man både psykisk og fysisk kan klare indgrebet - og at man vælger at lade sig operere af fri vilje.

I 2016 var der 263 mennesker på venteliste for at få en ny nyre. Samme år døde 20 mennesker, mens de ventede på at modtage det nye organ.

Også Sundhedsudvalgets formand, Dansk Folkepartis Liselott Blixt, glæder sig over anbefalingen.

"Det er jeg rigtig glad for at høre. Det passer til det, som jeg og Dansk Folkeparti i det seneste års tid har sagt bør være muligt," påpeger formanden.

Hun fortæller samtidig, at Dansk Folkeparti var på trapperne med et beslutningsforslag, der netop skulle gøre det muligt at donere en nyre anonymt.

Ændrer måske praksis
Det er ikke loven, der har forhindret folk i at gøre det indtil nu. I stedet er det hospitalerne, der ikke har ønsket at give muligheden for det.

Begrundelsen lyder blandt andet, at det er så få, der rent faktisk ønsker at donere en nyre anonymt til at starte med, og at endnu færre rent faktisk ønsker at donere, når de er blevet opmærksomme på de risici, der følger med.

Men Etisk Råds udtalelser gør, at de tre transplantationscentre, der findes, måske bør ændre tilgang.

"Hvis Etisk Råd melder det her ud, så må vi nyrelæger på centrene tage en snak om, hvordan vi får det realiseret," lyder det fra Hans Dieperink, der er ledende overlæge på nyremedicinsk afdeling på OUH. De to øvrige centre holder til på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

"Man kan ikke afvise, at der er folk derude, der ønsker at donere en nyre af godt hjerte. Man har åbnet lidt for muligheden i Sverige, og så vidt jeg ved, er det blandt en og fire om året, der ønsker at donere der," tilføjer han.

Skal kende konsekvenserne

Hans Dieperink forestiller sig, at der bør etableres et center, der behandler henvendelser om at donere en nyre. Her er det nødvendigt at tjekke folks psyke og krop, og om donorerne gør det af godt hjerte.

Han understreger dog, at der er risici ved et sådan type indgreb, omend de ikke er store.

"Risikoen for død ved indgrebet er 1-1000. Man vil få et lidt højere blodtryk af at få fjernet en nyre, og hvis man efterfølgende får nyresten, risikerer man at få et mere alvorligt sygdomsforløb med én nyre tilbage. Derudover skal man regne ind, at operationen betyder, at man skal sygemeldes i tre måneder," påpeger han.

Udmeldingen om, at nyrelægerne bør sætte sig sammen og diskutere den fremtidige praksis vækker også glæde hos Nyreforeningen.

"Det synes jeg vil være fint. Det vil være rigtig godt, hvis de sætter sig sammen og bliver enige om, hvad man gør ved det," siger Jan Rishave fra Nyreforeningen.

Udover muligheden for anonymt at kunne donere en nyre, tager Etisk Råd også stilling til, hvorvidt man bør indføre formodet samtykke til spørgsmålet om organdonation.

Ligesom sidst rådet behandlede det spørgsmål, holder medlemmerne fast i, at borgerne aktivt bør tilvælge at være donor, frem for automatisk at være tilmeldt og derefter skulle melde sig fra, hvis man ikke ønsker at være organdonor.

Dokumentation

Det anbefaler Etisk Råd om nyredonation:

Nogle medlemmer (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Gerdes, Gorm Greisen, Mia Amalie Holstein, Poul Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Thomas Søbirk Petersen, Anders Raahauge, Lise von Seelen, Christian Borrisholt Steen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda) anbefaler, at det fremover bliver muligt for myndige og beslutningshabile personer at donere en nyre anonymt.

Forudsætningen for dette er:

(1) at personen forud for donationen er informeret grundigt om såvel de helbredmæssige konsekvenser af donationen, risikoen for at modtageren ikke kan gøre brug af nyren, at personen fraskriver sig muligheden for på et senere tidspunkt at donere en nyre til slægtninge eller bekendte mv.,

(2) at personen habilitetstestes og utvivlsomt anses for at være habil til at træffe beslutningen om donation på baggrund af den modtagne information,

(3) at personen gennemfører en helbredstest forud for donationen med henblik på at afklare, om donationen rummer særlige risici for ham eller hende

(4) at personen til enhver tid kan trække sit samtykke om at donere tilbage og informeres om dette og at

(5) donationen ikke kommercialiseres, hvilket dog ikke udelukker, at donoren modtageren en kompensation.

De nævnte medlemmer lægger de følgende overvejelser til grund for anbefalingen:

Erfaringerne fra udlandet demonstrerer, at nogle personer faktisk vil benytte muligheden for AL-donation, hvilket redder liv og/eller forbedrer livskvaliteten for modtagerne. Efter medlemmernes opfattelse er det et dårligt argument for ikke at muliggøre AL-donation, at det må formodes, at der kun kommer til at finde få af sådanne donationer sted i Danmark om året. Ét reddet liv er en tilstrækkelig begrundelse for at muliggøre AL-donation.

Altruistisk motivation kan på ingen måde betragtes som en suspekt eller mistænkelig form for motivation. Tværtimod bør denne form for motivation betragtes som prisværdig og samtidig værdifuld i forhold til skabe et velfungerende samfund. Men netop fordi altruistisk motivation ikke kommer personen selv til gode i normal forstand og rummer risici, bør der stilles krav om at vurdere en persons habilitet forud for en AL-donation, eventuelt endda skærpede krav sammenlignet med andre typer af situationer.

Generelt bør sundhedsvæsenet som udgangspunkt respektere den enkelte persons eller patients autonomi. Dette medfører blandt andet, at personens begrundelser for og motiver til at foretage en given handling ikke i sig selv bør være en begrundelse for at forhindre personen i at foretage handlingen. Det afgørende er, om personen er kompetent til at træffe den givne beslutning. Om en AL-donor faktisk er tilskyndet til at donere af altruisme eller af andre motiver er derfor ikke nødvendigvis afgørende.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Rishave

Formand, Nyreforeningens donorudvalg

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

0:000:00