Bliv abonnent
Annonce

Flere dyr bliver brugt som forsøgskaniner

25. september 2012 kl. 02.00

Fakta
Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg. Anvendelse af dyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene, må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.

Dyreforsøgstilsynet udgiver hvert år en rapport om dyreforsøg i Danmark.

Kilde: fvm.dk

Der bliver udført flere og flere forsøg med dyr i Danmark. Det viser den årlige rapport fra Dyreforsøgstilsynet, som netop er blevet offentliggjort. Sidste år blev der brugt 282.840 dyr til dyreforsøg, hvilket er en stigning på lidt over 10.000 i forhold til 2010.

Sidste års stigning skyldes først og fremmest, at der blev anvendt langt flere fisk som forsøgsdyr end tidligere. I 2010 var antallet af fisk brugt i dyreforsøg 28.129. Det tal steg til hele 51.511 sidste år.

Men også antallet af grise brugt i forsøg er steget i forhold til 2010. I 2011 blev 8.694 grise anvendt som forsøgsdyr, hvilket er det højeste antal nogensinde. Samtidig er det en ret markant stigning i forhold til de forrige år. Helt nøjagtigt blev der anvendt 1911 flere grise til dyreforsøg i 2011 sammenlignet med året før.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026