Bliv abonnent
Annonce
Debat

Handicapråd: Sundhedsreform gør mennesker med handicap utrygge

Hvis sundhedsreformen skal skabe tryghed, er mennesker med handicap lige nu efterladt med det stik modsatte, mener formanden for Det Centrale Handicapråd.
Hvis sundhedsreformen skal skabe tryghed, er mennesker med handicap lige nu efterladt med det stik modsatte, mener formanden for Det Centrale Handicapråd.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
8. april 2019 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

"Hvorfor glemmer de os igen?"

Det er det spørgsmål, som jeg har fået flest gange fra mennesker med handicap og deres pårørende i den forgangene uge.

Det er svært at komme med et godt svar på, for det ligner simpelthen, at regeringen faktisk havde glemt mennesker med handicap i deres sundhedsudspil.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

I hvert fald har de først nu, efter at reformen er fremlagt, fundet ud af, at de 64 specialiserede tilbud til mennesker med handicap skal kulegraves.

Nu skal man finde ud af, præcis hvilken specialiseret behandling som de tilbyder.

Jeg håber ikke, at vi igen skal være vidner til, at mennesker med handicap glemmes i sundhedspolitikken.

Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

Konkret betyder det, at fremtiden for de specialiserede tilbud er sparket til hjørne. Og det er brugerne af tilbuddene dermed også.

Frygter drastisk fald i kvalitet
Mennesker med psykiske eller fysiske handicap er efterladt i uvished.

På bosteder for mennesker med hjerneskade, psykiske udfordringer og andre handicap er beboerne bekymrede for fremtiden.

Skal de flyttes? Skal de have nye hjælpere og behandlere? Kan de i det hele taget forvente, at den hjælp, som de får i dag, også vil være der på den anden side af sommerferien?

Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at regeringen reagerede på den kritik, som jeg og mange andre kom med, da man fremlagde sundhedsreformen i januar.

Vi er mange, der frygter, at ekspertise og kvalitet vil falde drastisk, hvis de højspecialiserede tilbud skal decentraliseres og i fremtiden skal være repræsenteret i hver af landets 98 kommuner.

Læs også

Opgaver løses bedst centralt
Når opgaverne er svære og komplekse, kræves en høj grad af specialisering. Det kan man ikke forvente findes i alle kommuner.

Derfor løses komplekse opgaver bedst centralt. Ikke lokalt.

Jeg håber derfor, at regeringens kortlægning af fagligheden i de specialiserede socialtilbud vil føre til en fornuftig plan for, hvordan man sikrer, at der fortsat er særlige tilbud til mennesker med særlige handicap.

Men jeg håber ikke, at vi igen skal være vidner til, at mennesker med handicap glemmes i sundhedspolitikken.

For hvis ambitionen med reformen er at skabe tryghed, som det er blevet sagt igen og igen, så er det vigtigt for mig at understrege, at mennesker med handicap i disse dage er efterladt med det stik modsatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026