Sundhedsleverandør: 270 millioner til svage patienter vil blive spildt

Af Joachim Werr
Autoriseret læge, ph.d. og stifter af Health Navigator

I 2014 blev der afsat 270 millioner kroner til en særlig indsats for de mest udsatte, ofte ældre patienter i Danmark. I dag – næsten tre år efter regeringens udspil – er der endnu ikke kommet én krone ud til patienterne, selvom mange millioner allerede er blevet udbetalt til regionerne.

Men hvad endnu værre er: Den mere end kvarte milliard kroner står lige nu til at blive spildt, fordi embedsmænd i regionerne har valgt en model, der er videnskabeligt bevis for ikke virker.

”Jeg er målløs over, at der ikke har stået noget i pressen om det her”. Sådan sagde 70-årige Alice Margrethe Bäcke i en folder, som Region Sjælland har lavet om den såkaldte Aktiv Patientstøtte. Folderen beskriver, at Alice har lymfekræft og KOL, og hvordan hun ”troede, det var løgn”, da hun fik tildelt en personlig sygeplejerske. At det kom ”som sendt fra himlen”.

Siden vi i Health Navigator udviklede metoden bag Aktiv Patientstøtte tilbage i 2010, har tusindvis af patienter haft samme oplevelse som Alice, når vi i tæt og tillidsfuldt samarbejde med det offentlige har rullet systemet ud i Sverige, England og lokalt her i Danmark, da Region Sjælland kørte et forsøgsprojekt for egne midler.

Patienter, der indgår i Aktiv Patientstøtte, oplever markant forbedret livskvalitet. For de såkaldte storforbrugere af sundhedsydelser viser en undersøgelse fra Stockholm eksempelvis, at livskvaliteten efter bare ét år forbedres med 52 procent.

Faktisk er vi overbevist om, at det vil ende i en regulær skandale

Joachim Werr
Autoriseret læge, PhD og stifter af Health Navigator

Men hvordan kan der i disse sparetider blive råd til, at patienter kan få en ”personlig” sygeplejerske, spørger du nok? Jo, det fantastiske ved Aktiv Patientstøtte er, at det ikke kun forbedrer livskvaliteten. Det mindsker også udgifterne i sundhedssystemet markant. Det er der videnskabeligt belæg for.

Gennemtestet model med fokus på de svageste
Hvis man overfører resultaterne fra Sverige til Danmark, kan indførelsen af Aktiv Patientstøtte føre til omkostningsreduktioner på 1 milliard kroner – samtidig med at patienterne får det bedre. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Men hemmeligheden er, at i stedet for mange ubehagelige, akutte indlæggelser for den ene procent af danskerne, der i dag står for cirka en tredjedel af alle sundhedsudgifter, får disse særligt udsatte patienter en skræddersyet indsats med planlagte forløb, så brande kan slukkes, før de breder sig.

Det er billigere for samfundet og bedre for den enkelte – for ikke at tale om, at det betyder markant færre sengedage og dermed mindre overbelægning på hospitalerne.

Men det kan kun lade sig gøre, fordi det bygger på et helt unikt og gennemprøvet setup. Først bruges et omfattende sæt af patientdata til at udvælge, hvilke patienter der vil have mest gavn af at indgå i programmet.

Derefter laver man en håndholdt indsats med særligt uddannede sygeplejersker. Endelig er der et feedback-loop, hvor man forsker i resultaterne og tilpasser softwaremodellen i takt med, at man får flere og bedre informationer om patienterne.

Alt det er testet og afprøvet – og det virker. Det var også derfor, at politikerne for nu flere år siden afsatte mere end en kvart milliard kroner til at indføre Aktiv Patientstøtte i hele Danmark ”baseret på svenske erfaringer og evidens”, som Sundhedsministeriet dengang beskrev det.

Det skete under daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og blev efterfølgende nævnt en række gange af V-sundhedsminister Sophie Løhde. For eksempel var Aktiv Patientstøtte det konkrete tiltag, hun fremhævede i TV Avisen den 23. maj sidste år, at regeringen tager i kampen mod ulighed på sundhedsområdet.

I indslaget henviser hun også til de gode erfaringer i både Sverige og Region Sjælland, og i et svar til Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har Løhde direkte udtalt: ”Regeringen har således prioriteret at realisere (…) Aktiv Patientstøtte for sårbare patienter.”

Forkert model med for mange aktører
Alle de gode intentioner til trods er situationen i dag desværre den, at de 270 millioner kroner, der er afsat til Aktiv Patientstøtte på landsplan, vil blive spildt, hvis ikke der er nogen, der gør noget. Resultatet vil være en masse tabere – ikke mindst de svageste patienter – og ingen vindere.

Den model, som de ansvarlige for den nationale implementering har valgt med Anne Hvenegaard fra Region Hovedstaden i spidsen, er nemlig en anden end den, der har skabt succesfulde resultater i Sverige og Region Sjælland.

Faktisk er den model, der lægges op til nationalt, afprøvet i Sverige fra 2010-2012. Og der er udgivet videnskabelige artikler om, at den ikke virker i både det internationalt anerkendte tidsskrift European Journal of Emergency Medicine og i det svenske tidsskrift Läkartidningen.

Erfaringerne viser, at hvis Aktiv Patientstøtte skal virke, så er det afgørende, at det er en såkaldt integreret model, hvor én aktør har det samlede ansvar for hele processen og dermed for patienten og resultaterne.

Men Region Hovedstadens embedsmænd har lagt op til, at det er to – måske tre – forskellige regioner og potentielt en håndfuld private aktører, der skal stå for de forskellige led i indsatsen.

Med alle de led er der ingen, der har det samlede ansvar, og alt for mange penge vil blive brugt på administration mellem de forskellige enheder frem for til at ansætte personale, der kan hjælpe patienterne. Forskningen viser desuden, at det er endnu mere komplekst at skalere indsatsen op så hurtigt og til den størrelse, som regeringen har givet i opdrag.

På baggrund af disse forhold er vores bekymring, at den model, som regionerne har lagt op til, direkte kan være til skade for patientsikkerheden for den meget udsatte patientgruppe. 

Offentligheden bør vide om spild af millioner
Efter lange og svære overvejelser har vi fra Health Navigator derfor konkluderet, at vi ikke ønskede at deltage i udbuddet med den model, der er lagt op til. Hvis vi kun tænkte på at tjene penge, så kunne vi sagtens have budt. Vi kan nemlig fint se en forretningsmodel i det. Men på grund af de ovenstående forhold kan vi ganske enkelt ikke stå inde for det rent sundhedsfagligt.

Faktisk er vi overbevist om, at det vil ende i en regulær skandale. 270 millioner kroner, der skulle være kommet de svageste, ofte ældre patienter i Danmark til gode, vil blive spildt.

Og ikke nok med det. Da systemet bygger på håndtering af følsom patientdata, vil der med så mange led, uerfarne aktører og hundredevis af millioner kroner på spil være stor risiko for, at det kan udvikle sig til en ny offentlig it-skandale som dem, der har fyldt i medierne i den sidste tid. 

Alt dette har vi fortalt embedsmændene i regionerne i lang tid. Vi ved selvsagt ikke, om noget af det er nået op til politikerne i regionerne, Folketinget eller regeringen. Personligt kan jeg tvivle. Igennem den næsten tre år lange proces, siden regeringen først meldte ud, at der skulle afsættes penge til Aktiv Patientstøtte, har vi fra Health Navigator indgået positivt i processen med regionerne.

Vi har svaret på utallige spørgsmål og forsøgt at imødegå de ønsker, der er kommet, så godt vi kunne i loyalitet over for det gode samarbejde.

Derfor har det heller ikke været en nem beslutning ikke at indgå i budprocessen eller at udtale denne offentlige kritik. Men jeg og mine kolleger føler en faglig forpligtigelse til at gøre den danske offentlighed og de ansvarlige politikere opmærksomme på disse forhold, inden Region Hovedstaden på vegne af resten af regionerne – og dermed hele Danmark – binder det offentlige til en model, der på forhånd er dømt til at fejle.