Jonatan Schloss: Jeg håber, Løhde dropper sit opgør med PLO

Og vigtigst af alt – Folketinget har besluttet i den grad at satse på at udvide kapaciteten i almen praksis via en massiv forøgelse af uddannelseskapaciteten i netop denne speciallægeuddannelse.

Hele sundhedsreformen bygger på en større rolle til almen praksis.

Men i sommeren 2025 er der kommet andre boller på suppen. Lad mig nævne fire ting, hvor PLO har stillet sig et helt andet sted, end flertallet i Folketinget og dermed folket står.

Djævlen er i detaljen

Folketinget ønsker flere speciallæger i almen medicin, der hvor de syge mennesker bor, Region Sjælland og dele af Nord- og Vestjylland.

Det er alle enige om er nødvendigt. Også PLO.

Vejen dertil, derimod; Folketinget ønsker, at det dels skal ske ved, som nævnt, at uddanne flere speciallæger i almen medicin – igen er alle nu enige, selv regionerne, som har været imod i mange år.

Nogle praktiserende lægers tone bliver dog ret skinger. 

Jonatan Schloss
Kommunaldirektør, Egedal Kommune

Men det skal også ske ved at begrænse væksten i antallet af praktiserende læger dér, hvor de raske og rige bor. Blandt andet ved at give regionerne mulighed for at tvinge et løft af "lukkegrænsen" igennem. Altså tvinge praktiserende læger med de raske patienter til at tage flere patienter end de praktiserende læger med syge patienter.

Det opfatter PLO som et indgreb i de selvstændige praktiserende lægers ret til selv at indrette deres klinik. De protesterer imod at blive tvunget til at arbejde mere, end de har lyst til.

Min påstand er, at det vil enhver faglig organisation gøre. Nogle praktiserende lægers tone bliver dog ret skinger. De fleste praktiserende læger tager i forvejen flere patienter, end de er tvunget til, så værre er det heller ikke i det store billede.

Djævlen er selvfølgelig i detaljen – hvordan vil regionerne udnytte deres nye ret til at tvinge?

Er regionerne snyde-tampe-dumme, så misbruger de retten, og i løbet af nul komma fem har et antal praktiserende læger forladt deres karriere som selvstændige praktiserende læger og søgt deltidskarrieren som ansatte læger.

Resultat: Endnu flere patienter uden egen læge, som må tage til takke med dårlige vikartilbud.

Er regionerne fornuftige, så anvender de den nye tvinge-ret intelligent og bruger den kun dér, hvor der er nogle enkelte praktiserende læger, som trænger til et lille puf i retning af at få ansat den ekstra sygeplejerske, de hele tiden skulle have ansat.

De regionsrådsformænd, jeg har mødt, og det er de fleste, er ganske fornuftige og pragmatiske, kan jeg oplyse.

En åben krigserklæring 

Folketinget ønsker, at regionerne får endnu flere muligheder for at lave alternative tilbud end de selvstændige praktiserende læger under en PLO-overenskomst.

Det er på papiret en åben krigserklæring med PLO, som følger i halen af alle de gange, PLO har sagt nej til regions- og landspolitikeres ønsker om eksempelvis en smule øget åbningstid og så videre.

I praksis er denne mulighed ligegyldig. 

Regionerne er på intet tidspunkt lykkedes med at etablere konkurrencedygtige alternativer til PLO-klinikkerne.

De regionale almen praksis-klinikker er alle dyrere end PLO-klinikkerne, og de er oftest bemandet med løse vikarer.

Resultatet er selvfølgelig, at patienterne og skatteborgerne er bedre tjent med de klassiske PLO-klinikker. Så truslen om regionsklinikker er i praksis overskuelig.

Modellen virker

Den nye lovpakke om sundhedsreformen indebærer dog også, mere generelt, et opgør med PLO-aftalemodellen.

Fremover bliver det – måske – muligt for Folketinget og regionerne mere ensidigt at diktere åbningstider, honorarstruktur med videre.

Dette selvfølgelig på baggrund af de mange "nej'er" fra PLO igennem tiden til alskens politiske ønsker. Men ikke desto mindre en alvorlig trussel mod den, i internationalt sammenhæng, overordentligt velfungerende almen praksismodel, vi har.

Ja, PLO er møgbesværlig. Men modellen virker.

Vi har billig og god almen praksis i Danmark. Det kommer vi til at sætte over styr, hvis ikke Løhde får justeret linjen her.

PLO har fejlet i moralsk sag

De praktiserende læger – for de syge eller for de rige?

Fra tid til anden dukker der kreative og innovative sjæle op i almen praksis. Altså praktiserende læger, som kaster sig ud i at sælge helkropsscanninger uden evidens og andet hokus-pokus for pengenes skyld.

PLO har helt fejlet i denne moralske sag, for at nogle få af medlemmerne kan tjene en ekstra skilling.

Jonatan Schloss
Kommunaldirektør, Egedal Kommune

De har været få og små, og indtil nu er det lykkedes for PLO at holde dem uden for de områder, som er dækket af overenskomsten om almen praksis. For nylig ser vi dog PLO-læger, der sælger hurtig tid.

De rige og raske patienter kan købe sig til en hurtig konsultation på bekostning af de fattige og syge patienter, som står på den praktiserende læges skatteborgerbetalte patientliste.

Har du penge, kan du få tid i eftermiddag, har du ingen, må du vente til om nogle uger. Juraen er lidt mudret, men det burde moralen ikke være.

Hvorfor i alverden har PLO stillet sig et helt andet sted end befolkningen i denne sag?

Her var en oplagt og gratis mulighed for at stille sig entydigt på den rigtige side af historien. At genbesøge sit lægeløfte: "at anvende mine kundskaber til samfundets gavn", "lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som den rige" og så videre.

Men nej, PLO har helt fejlet i denne moralske sag, for at nogle få af medlemmerne kan tjene en ekstra skilling på kanten af juraen og i den grad i konflikt med folkets ønsker og moral.

Jorden går ikke under

Med stor kærlighed til almen praksis, aftalemodellen og PLO som organisation håber jeg inderligt, at Løhde får pakket sit opgør med aftalemodellen væk.

Og jeg håber lige så inderligt, at PLO igen finder ud af at stille sig det rigtige sted i historien, når det handler om ussel mammon på de syge patienters bekostning.

Ligesom jeg håber, at PLO får nedtonet de skingre stemmer igen.

Jorden går altså ikke under, fordi lukkegrænsen justeres for nogle få.

Ansæt nu den ekstra halve sygeplejerske, og kom videre i butikken.