Jonatan Schloss: Nu piver de praktiserende læger igen

Baggrundstapet er, at dér, hvor de syge bor (Region Sjælland), har gennemsnitslægen 1.900 patienter.

Mens i regionen, der svømmer i praktiserende læger (Region Syd), har gennemsnitslægen 1.600 patienter. Region Syd er da også regionen med en rig tradition for delepraksis og andre lignende ting.

Jeg forstår godt, at man som regionspolitiker i Region Syd undrer sig over, hvorfor de praktiserende læger i deres region kun kan tage 1.600 patienter, når de praktiserende læger i Region Sjælland – hvor patienterne på mange måder er langt "tungere" end dem i Region Syd – kan tage 1.900 patienter i snit.

Problemet for borgerne er, at der i store dele af landet er mangel på praktiserende læger. Alt for mange praktiserende læger har lukket for tilgang eller regionen har været nødt til at oprette de dyre vikarklinikker (udbuds- eller regionsklinikker). Med andre ord er det frie lægevalg i store dele af landet sat ud af kraft.

Markedskræfter løser ikke lægemangel

De praktiserende læger får betaling, dels efter hvor mange patienter, de har på "listen", og dels efter hvor mange konsultationer, de har igennem klinikken hver dag. Så jo mere man laver, og jo flere patienter man har, jo større omsætning har man.

Det vil sige, at markedsmekanismerne burde løse manglen på praktiserende læger, men gør det tydeligvis ikke.

Selvom man lukker ørene for de praktiserende lægers jammer og klagesang, bør man som region være yderst påpasselige med at tage pisken i brug.

Jonatan Schloss
Kommunaldirektør, Egedal Kommune

Det er, fordi tid er en stærkere valuta end kroner for de fleste, særligt de yngre, praktiserende læger.

De tjener med andre ord nok, så de er ikke villige til at sælge flere af deres timer. De vil hellere have tid til familie og fritid, ligesom andre mennesker. Så er vi landet ved tvang.

Regionerne kommer nu til i højere grad at kunne tvinge de praktiserende læger til at tage flere patienter. Guleroden virkede ikke, så må pisken tages i brug.

Men vil pisken virke efter hensigten og øge lægeudbuddet?

En meget stor andel af de praktiserende læger er i forvejen udbrændte og deprimerede. Pisker man dem for hårdt, så lukker de butikken og søger en tilværelse som lønmodtager. Lønmodtagere arbejder som bekendt generelt færre timer end selvstændige erhvervsdrivende, så det vil gøre lægemanglen meget værre.

Regioner pisker sig selv i hovedet

Selvom man lukker ørene for de praktiserende lægers jammer og klagesang, bør man som region være yderst påpasselige med at tage pisken i brug. Hvis man bare får en praktiserende læge til at lukke butikken, er problemet pludseligt blevet 1.700 patienter større.

Hvad er læren mon for PLO af denne triste "piske-sag", der kun kan ende med at gøre det hele værre for både læger og patienter?

Hver gang man siger nej til myndighedernes gulerod, så bliver det noteret i myndighedernes sorte bog. Når den sorte bog er fyldt op, finder myndighederne pisken frem – også selv om pisken ender med at ramme regionerne selv i hovedet, i al iveren efter at piske de besværlige læger på plads.

Med andre ord: Når lægerne i Region Syd i år efter år nægter at efterkomme regionens ønske om at komme bare lidt tættere på niveauerne i andre regioner, så bliver pisken til sidst fundet frem. Og når PLO i år efter år nægter at realitetsforhandle om selv den mindste udvidelse af åbningstiderne, bliver pisken fundet frem.

Hvert et vanskeligt forståeligt nej fører til øget trang til monopolbrud – også selvom alternativerne er dyrere og dårligere. "C'est la vie," say the old folks.