Lægeforening: Tolkegebyr kan blive dyrt

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

I Altinget 15. maj kunne man læse, at tolkegebyret i sundhedsvæsenet vil øge statskassens provenu med 2,4 millioner kroner om året. Selvom 2,4 millioner i indtjening på tolkegebyr kun svarer til cirka 1,3 procent af de udgifter, der var i 2017, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) alligevel, at der er et økonomisk argument i at indføre gebyret.

Dette endda til trods for, at ministeren selv i et svar til Folketinget har skrevet, at beregningen ”er forbundet med relativt stor usikkerhed”. Når sundhedsministeriet bruger sådan en ordlyd, stoler jeg på, at der er noget om det.

Usikkerheden i beregningerne, vel at mærke. Faktisk kan tolkegebyret vise sig at blive meget dyrt for sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen har flere steder advaret om, at gebyret vil betyde, at svage grupper udebliver fra behandling af økonomiske årsager, og at deres lidelser vil udvikle sig og derved blive omkostningstunge patienter.

Patienter, som udebliver fra behandling af økonomiske årsager, risikerer simpelthen, at deres sygdomme udvikler sig fra at være ukomplicerede til at være komplicerede og ressourcekrævende behandlinger.

Patienter, som udebliver fra behandling af økonomiske årsager, risikerer simpelthen, at deres sygdomme udvikler sig fra at være ukomplicerede til at være komplicerede og ressourcekrævende behandlinger.

Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Forslaget om, at patienter skal betale for tolkebistand efter at have været bosat i Danmark i mere end tre år, strider mod den grundlæggende rettighed om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Og man behøver ikke være økonom for at kunne regne ud, at indførelsen af tolkegebyret kommer til at koste dyrt i både økonomiske og menneskelige følgeomkostninger.