Minister om sundhedsklynger: Det er spændende tanker

Opret sundhedsklynger med fælles ledelse, der skal kunne lave bindende beslutninger for regioner, kommuner og praktiserende læger.
Det var essensen i forslaget fra professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og professor i almen praksis på Aarhus Universitet Frede Olesen.
I en kronik i Politiken er de tre markante sundhedsstemmer kommet med deres indspark til, hvordan man løser sundhedsvæsenets største udfordring: manglende sammenhæng mellem det regionale sygehusvæsen, de kommunale sundhedstilbud og almen praksis.
De tre eksperter foreslår, at sundhedsklyngerne etableres omkring landets akuthospitaler, og at de skal have det overordnede ansvar for den samlede sundhedsindsats i det geografiske område omkring hospitalet.
Forslaget kommer op til de to store udspil, som regeringen har på trapperne i foråret i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger med regionerne: en sundhedsreform, der skal styrke sammenhængen og det nære sundhedvæsen, og en ny styringsmodel for sygehusvæsenet.
Trane Nørby: Spændende tanker
Og det er måske ikke helt urealistisk, at noget, der ligner sundhedsklynger, kan blive en del af løsningen. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er ikke afvisende overfor idéen, og hun peger også på, at man allerede eksperimenterer med mere fælles ledelse på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.
"Det er spændende tanker. Hele spørgsmålet om fælles ledelse og fælles økonomi er også noget, vi har taget op i forbindelse med den nye generation af sundhedsaftaler. Nogle steder er det måske det, der skal til, så man ikke skal slås om, hvem der skal have opgaven, og hvem der skal betale," siger Ellen Trane Nørby.
De tanker, som Kjeld Møller Pedersen, Leif Vestergaard Pedersen og Frede Olesen præsenterer i deres kronik, er ikke nye for sundhedsministeren.
"De er ikke de eneste, der taler om det. Vi har fra starten sagt, at regionerne har populationsansvaret, hvilke nogle har løftet bedre end andre," siger hun og fortsætter:
"Men det er spændende tanker, også set i forhold til, at vi lige nu sidder og arbejder med en ny styringsmodel. Vi præsenterer regeringens bud senere på foråret."
Lose: Vi skal ikke have nye mini-amter
I Danske Regioner er formand Stephanie Lose en smule mere forbeholden over for at organisere sundhedsklynger omkring akuthospitalerne.
"Jeg synes, der er en risiko for, at man mister noget sammenhæng, for sundhedsvæsenet kan jo ikke klares omkring et akutsygehus," siger Stephanie Lose og fortsætter:
"Med specialeplanen er en række funktioner jo spredt ud over en større geografi, og ikke alle sygehuse har de samme funktioner. Det var jo hele argumentet for at gå væk fra amter og over til regioner. Derfor skal vi passe på, at man ikke vender tilbage til at have mini-amter inden for regionerne."
Men de mere generelle tanker om, at mere fælles ledelse kan skabe bedre sammenhæng, nikker Stephanie Lose genkendende til. Men det kræver blandt andet, at der bliver fjernet lovgivningsmæssige barrierer, siger hun.
"Der er rigtigt meget potentiale i den klyngedannelse, der er i gang i almen praksis. Jeg tror på løsninger, hvor vi har fælles ledelse, som der for eksempel er i akutteamet i Esbjerg. Men lige nu er der ting, vi ikke har en chance for at løse sammen i regioner og kommuner, fordi der er lovgivning, der forhindrer det."
Fælles økonomi er Stephanie Lose også åben over for.
"Hvis man tænker, det løser opgaven på den bedste måde, så har jeg slet ikke noget imod det. Det skal der dog også skabes nogle rammer for. Første skridt er, at vi skal se, at det med fælles ledelse og organisering rykker rigtigt meget," siger hun.
KL: Bringer os ikke tættere på borgeren
I KL er man ikke begejstret for ideen. I et tweet skrev organisationen, at sundhedsklyngerne vil blive et ekstra administrativt lag, der hæmmer muligheden for at tænke på tværs af politiske områder:
5 regioner, 98 kommuner, ca 3500 læger og så vil man indføre et administrativt lag på ca. 20 nye sundhedsklynger. Det bringer os ikke tættere på borgerne, men fjerner muligheden for at tænke på tværs af fx sundhed, beskæftigelse og social. Velfærd er mere end sundhed #sundpol https://t.co/sNE6imezxo
— KL (@kommunerne) 22. marts 2018
Indsigt
Carsten Nørgaard59 årI dag
Teknologidirektør, Cyberdivisionen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Christina Engel Høi-Hansen53 årI dag
Ordførende professor, Københavns Universitet, og overlæge, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Jesper Østergaard Hjortdal65 årI dag
Klinisk professor, overlæge, Institut for Klinisk Medicin & Øjensydomme, Aarhus Universitet og Universitetshospital

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor



















