Psykiatri-Listen: Lægehenvisning til psykolog for unge fungerer ikke

Af Rasmus Holm, Kamilla Pedersen og Mikkel Rasmussen
Specialpsykolog i psykiatri og bestyrelsesmedlem, antropolog og bestyrelsesmedlem, og speciallæge i psykiatri og formand, Psykiatri-Listen

I løbet af de seneste ti år er antallet af unge mellem 15 og 19 år, der er blevet diagnosticeret med angst og depression, tredoblet.

Med regeringens sundhedsreform vil man flytte hver fjerde, der er syg med angst og depression, fra de ambulante dagtilbud i den specialiserede hospitalspsykiatri ud i primærsektoren, hvor det foreslås, at behandlingen i stedet skal varetages af egen læge, psykolog eller sygeplejerske.

Ifølge tal fra Dansk Psykolog Forening svarer det til, at cirka 95.000 ambulante hospitalsbesøg skal flyttes fra psykiatrien ud i primærsektoren.

Tanken er, at den syge kan få hjælp hos psykolog med såkaldt ydernummer mod egenbetaling på 40 procent, og at egen læge eller sygeplejerske varetager en eventuel medicinsk behandling.

Svært at finde egnede behandlingstilbud
Som medarbejdere i og tæt på psykiatrien i Region Midtjylland har vi fulgt udviklingen de seneste år og oplever, at det er blevet tiltagende vanskeligt at finde egnede behandlingstilbud til særligt unge med angst og depression.

Ventetiden har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte. Jo længere ventetid, jo større forværring af sygdommen.

Rasmus Holm, Kamilla Pedersen og Mikkel Rasmussen
Psykiatri-Listen

Mange unge er nemlig ikke syge nok til at blive tilbudt behandling i den etablerede hospitalspsykiatri, men heller ikke raske nok til, at det er forsvarligt at henvise dem til egen læge med henblik på at få en henvisning til psykologbehandling.

Det største problem med henvisningsordningen er for det første ventetiden.

Den gennemsnitlige ventetid er aktuelt cirka 12 uger på landsplan. Værst ser de ud i de større byer, hvor ventetiden hos nogle psykologer med ydernumre er op til 40 uger.

Et andet problem er kravet om egenbetaling på 340 kroner per gang.

Ordningen skaber hermed en ulighed i unges adgang til behandling. Med andre ord et a- og et b-hold, da et større antal unge ikke har de cirka 4000 kroner, som et gennemsnitligt forløb med 12 samtaler koster.

Konsekvenser rækker ud over den enkelte
Unge mellem 18 og 20 år er som en midlertidig forsøgsordning til 2021 berettiget til gratis psykologhjælp for angst og depression, men bliver på lige fod med øvrige henvist til psykologbehandling og skrevet på venteliste.

Børn og unge under 18 år med angst og depression kan ikke få tilskud til psykologbehandling, men henvises i stedet til kommunale behandlingstilbud og først ved forværring af sygdommen til børne- og ungdomspsykiatrien.

Ventetiden har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte. Jo længere ventetid, jo større forværring af sygdommen.

Desværre er det ikke længere sjældent, at ventetiden har tilladt sygdommen at accelerere i en så væsentlig grad, at de unge må indlægges akut i hospitalspsykiatrien for tilstande, der kunne tages i opløbet med tidlig intervention som psykoterapeutiske behandlingsformer.

Unge i forpint tilstand
På det tidspunkt møder hospitalspersonalet unge i så forpint en tilstand, at psykoterapi ikke kan stå alene uden medicin.

Mange er på dette tidspunkt for længst blevet sygemeldt fra uddannelse eller arbejde, og en del er i ren desperation måske begyndt at selvmedicinere med alkohol eller stoffer.

Andre observeres at være kommet ind i en ond spiral med selvskadende adfærd, mens nogle har forsøgt selvmord.

Med andre ord: Det er dyrt, menneskeligt såvel som økonomisk, når behandling ikke igangsættes i tide.

Vi undrer os
Vi stiller os derfor kritisk og stærkt bekymrede over for regeringens sundhedsreform med ønsket om, at en endnu større andel af unge skal modtage behandling i primærsektoren, når der allerede nu er massiv ventetid.

Yderligere undrer det os, at regeringen satser på primærsektoren, når det netop omhandler unge, hvor der er gode erfaringer med at forebygge kroniske tilstande og social deroute ved en målrettet og tværfaglig indsats i den ambulante specialiserede hospitalspsykiatri.

En del af de unge kan have brug for medicinsk behandling – i hvert fald i en periode.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal unge under 25 år diagnosticeret med depression forbi en speciallæge i psykiatri, inden antidepressiv medicin kan ordineres, og størstedelen havner i hospitalspsykiatrien grundet manglen på privatpraktiserende psykiatere.

Umodent forslag
I Psykiatri-Listen har vi et stort ønske om at minimere brugen af psykofarmaka ved tidlig målrettet og tværfaglig intervention.

Det gælder særligt til børn og unge, hvor psykoterapi, familiebehandling og social støtte er første valg.

Vi mener, at løsningsforslaget for nuværende – at flytte patienter fra hospitalspsykiatrien ud i primærsektoren – fremstår umodent og i værste fald er uigennemtænkt.

For alt for mange unge og deres familier allerede oplever sygdomsforværring grundet de lange og ofte usikre ventepositioner med længere og sværere sygdomsforløb til følge.

Uanset om man vælger at omorganisere syge unge ud i primærsektoren eller flere ind i den regionale hospitalspsykiatri, kræver det en økonomisk indsprøjtning.

Lyt til den specialiserede børnepsykiatri
Aktuelt overstiger behovet for behandling tilbuddenes kapacitet.

Vi foreslår, at der enten sikres et minimum af ydernumre i hele landet for at komme ventelisterne til livs eller en sikring af de ambulante tilbud i regionernes psykiatri, så de unge ikke falder mellem to stole og ikke får rettidig hjælp.

Vi mener, at den specialiserede børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri, der er forankret i det regionale hospital- og sundhedsvæsen, er ressourcen med de faglige kvalifikationer.

Psykiatrien har de fornødne kompetencer, der bedst egner sig til at vurdere, hvem der er bedst hjulpet i de ambulante tilbud i hospitalspsykiatrien eller behandlingsforløb i primærsektoren.