Studerende til eks-departementschef: Formueskatten vil løse et problem i skattesystemet, du ikke tager højde for

Stigende ulighed

Hvis vi er enige om, at pengene ikke går hen, hvor de skal, så lad os tale om, hvem det rammer.

Danmarks Gini-koefficient, der måler uligheden i et samfund, er gået fra 22 i 1995 til over 30 i 2024, det højeste siden målingens start i 1987. Den rigeste procent har det seneste årti haft en realindkomstfremgang på knap 60 procent, omkring én million kroner mere om året efter skat og inflation. Lønmodtagernes købekraft steg over tre årtier med 38,5 procent. Kontanthjælpsmodtagernes med 6,5.

Skellet er ikke kun økonomisk. Sundhedsstyrelsens rapport fra april 2025 dokumenterer stigende social ulighed i sundhed. Mennesker med kort uddannelse lever op til ti år kortere end dem med lang uddannelse.

Forskellen i forventet levetid mellem Gentofte og Lolland er over fem år. Den geografiske opdeling mellem rig og fattig er ifølge AE-Rådet vokset markant de seneste ti år.

De allerrigeste lever ikke af lønsedler.

Aksel Zekeriya Bulut
Kandidatstuderende i Political Science and Political Economy på London School of Economics (LSE)

Peter Loft taler om skatteyderne som én gruppe, der afleverer omkring 50 procent af indkomsten. Det er en almindelig misforståelse: at sætte lighedstegn mellem almindeligt velhavende og dem med de allerstørste formuer. De er ikke samme gruppe.

En direktør med høj løn betaler omkring 56 procent af hver ekstra krone. En milliardær med ubeskattet formue betaler ikke nødvendigvis noget. Det høje danske skattetryk falder på lønindkomst. En medianlønmodtager betaler omkring 38 procent i skat.

Asymmetri i beskatningen

Men de allerrigeste lever ikke af lønsedler.

Peter Loft fremhæver, at også kapitalindkomst beskattes højt. Men kapitalindkomst er ikke det samme som formue. Aktieindkomstskatten rammer afkastet, når det realiseres. De største formuer realiserer kun en lille del af afkastet hvert år. Resten vokser ubeskattet i selskaber og kan belånes uden at udløse skat.

Selve formuen, de 25, 100, 500 millioner kroner, der står bag, beskattes ikke. Den i valgkampen foreslåede formueskat ville beskatte dem med en halv procent. Det er den asymmetri, formueskatten ville adressere, og som ingen anden skat fanger.

Peter Loft skriver, at modstanden mod formueskatten ikke handler om uvilje, men om skattens kvalitet. Hvis det var rigtigt, ville debatten have handlet om, hvordan den kunne udformes bedst. Det gjorde den ikke.

Den handlede om, hvorvidt den overhovedet burde eksistere, og blev mødt med påstande om massiv virksomhedsflugt. Over 670.000 nordmænd betalte formueskat i 2023. Under 100 forlod landet.

Det sociale skel er der, uanset hvad man mener om satsen. Spørgsmålet er, om vi vil tale om dét.