Torben Mogensen anbefaler debatbog: Sundhedsvæsenet kan ikke kompensere for levevilkår

Af Torben Mogensen
Tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, speciallæge i anæstesiologi og professor i hospitalsdrift ved Lanzhou University i Kina

Professor Signild Vallgårda fra Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet har på Informations Forlags serie Moderne Ideer kastet sig ind i debatten og ulighed i sundhed.

Et emne, som Signild Vallgårda har beskæftiget sig med i årevis. Både som forsker og offentlige debattør. Så det er bestemt ikke overraskende, at den lille bog kommer fra hendes pen.

Jeg tror ikke, at alle er enige, men jeg vil anbefale, at man læser bogen. Det er en erfaren forfatterinde, der giver sine meninger til kende.

Torben Mogensen
Tidligere vicedirektør, Hvidovre Hospital, speciallæge i anæstesiologi og bestyrelsesformand, Lungeforeningen

Signild Vallgårda har foretaget et vigtigt valg, idet hun har fravalgt ulighed i behandlingen af patienterne i sundhedsvæsenet. Tilvalget er beskrivelse og debat af de samfundsmæssige årsager til ulighed.

Det er fornuftigt at skelne mellem de to emner og at vælge det ene. Ellers bliver det let til noget miskmask. Der er ingen tvivl om, at der er ulighed i behandlingen af patienterne, hvilket er vist flere gange.

Men de samfundsmekanismer er efter min mening af endnu større betydning. Derfor er valget klogt og øger bogens værdi.  

Svært at definere social ulighed
Bogen er opdelt i fire dele: udfordringen, status, alternativ og efterord. 

Udfordringen ligger i at definere social ulighed. Signild Vallgårda er stærkt kritisk over for den måde, som mange forskere og politikere karakteriserer befolkningen i forskellige klasser.

Ikke overraskende er Signild Vallgårda også meget kritisk over for Cepos' beregninger om social ulighed. Dette kapitel er vigtigt, for diskussionen kan let blive meget abstrakt og diffus, hvis man ikke er enige om, hvad man egentlig forstår ved social ulighed i sundhed.

Den megen fokus på Kram-faktorerne og livsstil er efter Signild Vallgårdas mening en indsnævring af mulighederne for at komme til bunds i årsagerne til ulighed i sundhed.

Den samme effekt har det, hvis man ser på befolkningen i grupper fremfor ulighed som et kontinuum. Uligheden i sundhed springer ikke fra socialgruppe et til socialgruppe fem. Det foregår som et kontinuum.

Konklusionen på kapitlet er, at social ulighed i sundhed skyldes politikernes manglende interesse for området. Så er linjen lagt. Mange politikere vil med garanti benægte, at det er tilfældet.