Bondam: Ole Birks førerløse biler er på afveje

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

Først et problematisk lovforslag om kontrollerede forsøgsordninger med selvkørende biler – et lovforslag, som ikke tager tilstrækkelig højde for cyklisters og fodgængeres sikkerhed på veje med førerløse biler.

Så en problematisk undersøgelse om danskere og førerløse biler – en undersøgelse, hvor blikket rettes stift og ensidigt mod bilen, mens alt udenom – cyklister, forgængere, livet i byerne - overses.

Transportminister Ole Birk Olesens (LA) første 100 dage er gået. Zoomer vi ind på ministerens initiativer til førerløse biler, må det siges at være en ommer.

Kræver politisk handlekraft 
I Cyklistforbundet er vi ikke pr. definition imod førerløse biler. Med en moden teknologi, den rigtige planlægning og stærke politiske prioriteringer kan førerløse biler give større trafiksikkerhed for cyklister og fodgængere. De kan give bedre byrum, og de kan give en mere fleksibel måde at transportere sig på, hvor lette skift mellem bil, cykel og kollektiv transport styrker både mobilitet og fremkommelighed.

Det kan de, fordi teknologien bag de førerløse biler indeholder en lang række trafiksikkerhedsmæssige gode foranstaltninger – såsom at sikre, at ingen kører stærkere end det tilladte. Og fordi teknologien åbner vejen for mere eller mindre bilfri byer i og med, at vi formentlig får et større behov for at afgrænse, hvor der er biler, og hvor der er cyklister og fodgængere.

Selvkørende biler bidrager ikke automatisk til hverken bedre bymiljø, større trafiksikkerhed for de bløde trafikanter eller mindre trængsel på vejene. Det kræver et fokuseret blik på mulighederne, og det kræver politisk handlekraft.

Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

Underforstået, hvis man altså vil det. Hvis man altså arbejder for det. Ellers sker det ikke. Selvkørende biler bidrager ikke automatisk til hverken bedre bymiljø, større trafiksikkerhed for de bløde trafikanter eller mindre trængsel på vejene. Det kræver et fokuseret blik på mulighederne, og det kræver politisk handlekraft.

Trist læsning fra Vejdirektoratet 
Derfor var Vejdirektoratets netop offentliggjorte rapport ’Danskernes forventninger til selvkørende biler’ også uendelig trist læsning. Undersøgelsen kortlægger danskernes forventninger til transportvaner i en verden med selvkørende biler. Når man læser rapporten, får man det indtryk, at en fremtid med førerløse biler handler om lutter biler, bilers teknologi og det nye rum for arbejde og/eller fritid inde i kabinen.

Og de færreste adspurgte lader til at forstå, at fremtidens førerløse bil er en bil, som man deler med flere andre; både på selve køreturen og i forhold til delt/fælles ejerskab af bilen.

Det er en meget tam måde at betragte ny teknologi på. Biler er selvfølgelig ikke isolerede fænomener. Ny teknologi påvirker og påvirkes af det omkringliggende samfund.

Hvor havde det været godt, hvis rapporten også havde opsøgt viden om danskernes holdninger til og input til cyklens og fodgængernes plads i en hverdag med selvkørende biler.

Medtænk cykler
Det er vigtig viden. I modsætning til mange andre lande, der nu gør klar til at implementere selvkørende motorkøretøjer, så har vi i Danmark en markant cykeltrafik. Den skal vi medtænke i udviklingsprocessen.

Vi står med en enestående mulighed for at gentænke selve præmissen for trafik og mobilitet. Gentænke byrummet og sameksistensen mellem biler, kollektiv transport, cykler og fodgængere.

Tænk, hvis vi brugte muligheden for at skabe byer, som ikke er floder af kørende og parkerede biler, men hvor størstedelen af det offentlig rum går til fodgængere og cyklister.

Så kan selvkørende biler blive en stor gevinst. Hvis vi forsømmer muligheden og blindt accepterer, at den eneste vej frem er flere biler og tættere trafik, bliver det meget svært.

Kom igen, Ole Birk!