Bestyrelsen for Coop Danmark henter nye kræfter ind udefra i form af DSB's kommercielle direktør, Susanne Mørch Koch.
Hun skal udfylde den tomme plads efter Pernille Spiers Lopez, der flytter til Los Angeles og derfor har takket af i den store danske dagligvarekoncern.
Susanne Mørch Koch været ansat hos DSB siden 2008 og i de seneste tre år varetaget direktørposten for det kommercielle område. I perioder har hun desuden også haft ansvar for HR-afdelingen her. Det nye bestyrelsesmedlem er oprindeligt management konsulent fra McKinsey & Company og trækker karrierespor tilbage til KPMG Danmark og Arriva Danmark, hvor hun også sad i bestyrelsen.
Med den baggrund har hun en hel del at tilbyde Coop, lyder det fra bestyrelsesformand Lasse Bolander:
"Med Susanne får bestyrelsen tilført kompetence inden for service og HR. Hun har erfaring med at servicere over en halv million kunder pr. dag, i en virksomhed med mange medarbejdere og kompleks logistik – udfordringer der på mange måder ligner dem, vi har i Coop," siger han ifølge MediaWatch.
Udover Susanne Mørch Koch består bestyrelsen i Coop Danmark af Lasse Bolander, Jørgen Clausen, der er direktør i Buresø Invest, Claus Holst-Gydesen, som er koncerndirektør i Werhahn KG og administrerende direktør for Zwilling J. A. Henckels AG i Tyskland, Ole Juel Jakobsen, direktør i Kvickly Middelfart, Arne Wammen, som er varehuschef for Kvickly Års, Claus Solvig, der er tillidsrepræsentant for HK-ansatte og Palle Birk fra Aalborg Distributionscenter.
Omtalte personer
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Dansk Luftfart og Metal Luftfart: Alle er klar til grønt flybrændstof. Undtagen politikerne

















