Letbane frem for jernbane til Billlund

Af Helge Bay
Baneekspert hos Letbaner.DK
Valg af system til Billundbanen skal afgøres til april. Valget står mellem at etablere en jernbane fra Jelling eller en letbane fra Vejle til Billund. Men jernbaneløsningen vil fratage Nordvestjylland sine IC-tog, står der i Trafikstyrelsens rapport "Forundersøgelse af banebetjening af Billund", og dette kan kun løses med flere baner.
Rapporten anslår jernbaneløsningens rejsetid Vejle-Billund til 29 minutter mod letbanens 23 minutter. Rapporten vurderer prisen ud fra en "let" sidebane til 120 km/t uden godstrafik og uden elektrificering (anslået 0,7 mia. kroner). Prisen må være undervurderet, da banen også bør elektrificeres, når Herningbanen ved Jelling nu bliver det.
Rapporten vurderer selv, at den foreslåede trafik i Grejsdalen som "anstrengt" og de direkte IC-tog fra Struer, Holstebro og Herning samt de supplerende myldretidstog fra Herning må ophøre for at give plads til to lufthavnstog i timen.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til bakar@altinget.dk
Togene mellem Jelling-Vejle vil køre i en så stram køreplan, at de sandsynligvis ikke vil kunne køres videre fra Vejle til fx Fredericia eller Kolding af hensyn til rettidigheden. Det betyder, at alle de rejsende til Billund sandsynligvis alligevel skal skifte tog i Vejle ligesom med letbaneløsningen.
Mangel på spor
"Rejser til og fra fx Odense og København vil i givet fald altid indebære togskift i Vejle," skriver rapporten, som ikke beskriver muligheden for at videreføre lufthavnstogene til Fredericia eller Kolding.
Letbaneløsningen vil umiddelbart kunne opfylde behovet i en overskuelig fremtid uden udbygninger og kan desuden betjene Vejle by, Bredsten og Billund by ved at følge den gamle hovedvej i stedet for den fredede Grejsdal.
Helge Bay
Baneekspert hos Letbaner.DK
Gennemføres lufthavnstogene alligevel til fx Fredericia, vil det sandsynligvis betyde, at Timemodellens sidste IC-tog, Aarhus-Vejle-København, vil forsvinde fra Vejle og køre over fjorden i stedet. Der vil nemlig mangle plads på skinnerne syd for Vejle og især fra Brejning til Fredericia.
For at afhjælpe dette må der investeres flere penge i nye spor, fx fra Jelling til Horsens i retning Aarhus (pris ca. 1,6 mia. kroner) og måske en stikbane mod Herning (pris ca. 0,4 mia. kroner). Det vil sige, at Billundbanen med elektrificering og nødvendige udvidelser kan blive meget dyrere (anslået 3,0 mia. kroner).
Letbaneløsning bedre på flere områder
En letbaneløsning kan følge den korteste rute mellem Vejle og Billund uden om den langsomme Grejsdal uden at forringe togene fra Vejle, Herning og Holstebro. Letbanen bliver hurtigere, selv om den i Vejle skal køre langsomt igennem byens gader. Letbaner skaber ikke barrierer i byen. En særlig god ting ved letbanen er muligheden for en højere frekvens. Fx to-fire tog i timen (anslået 1,5 mia. kroner).
Letbaneløsningen vil umiddelbart kunne opfylde behovet i en overskuelig fremtid uden udbygninger og kan desuden betjene Vejle by, Bredsten og Billund by ved at følge den gamle hovedvej i stedet for den fredede Grejsdal. Og togskiftet i Vejle bliver ubetydeligt, hvis der etableres høj frekvens uden ventetider og gode forhold med fx rulletrapper.
Derfor bør en større statslig finansiering sikres til en letbane til Billund Lufthavn, så den løsning kan komme i spil, uanset at letbaner i byer normalt finansieres med en statslig andel på kun ca. 45 procent.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nyvalgt transportordfører vil nedlægge motorvejsprojekter: "Det giver jo ingen mening"
- 14 år efter betalingsringens død vil Radikale lade bilister betale for trængsel: "Vi står et helt andet sted i dag"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser















