Gymnasiet er en adgangsbillet til fremtiden

"Jeg kan næsten ikke huske hvorfor, men jeg var slet ikke i tvivl. Også fordi jeg har altid tænkt, at det mindste, man har, det er en gymnasial uddannelse."

Ovenstående citat stammer fra en kvindelig student, jeg interviewede for et år siden.
Både hun og mange andre studenter er ikke i tvivl, når valget af ungdomsuddannelse skal foretages. For, som en anden student udtrykker det: Gymnasiet er ligesom et minimumskrav i dag.

Minimumsuddannelse
Oplevelsen af gymnasiet som en minimumsuddannelse kan ses som én vigtig årsag til, at de unge strømmer mod gymnasierne. På kun ti år er andelen, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse, steget fra 59 procent til cirka 72 procent. Tilsvarende er andelen, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, faldet fra 32 procent til 20 procent, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Den øgede søgning mod gymnasiet har ført til et politisk fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Blandt andet har regeringen nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg, der skal komme med løsninger på, hvordan det kan blive mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse.

Hvis den øgede søgning mod gymnasiet skal forstås, handler det imidlertid ikke (kun) om at rette fokus mod erhvervsuddannelserne. Det handler også om at forstå, hvad der gør gymnasiet meningsfuldt og attraktivt for så mange unge. For mange unge sker fravalget af erhvervsuddannelserne ikke på grund af manglende praktikpladser eller dårligt image. I stedet er der tale om at de unge (og deres forældre) aktivt tilvælger gymnasiet.

Enten må gymnasiet anerkendes som en bred, forberedende ungdomsuddannelse, som i praksis også forbereder til en erhvervsuddannelse. Eller også må erhvervsuddannelserne udvikles som en bred ungdomsuddannelse, der både giver mulighed at forsætte i job og i videre uddannelse, og som samtidig giver mulighed for et gradvist valg.

Camilla Hutters
Lektor og forskningsleder, Center for Ungdomsforskning

Adgangsbilletten til fremtiden
For den nuværende generation af unge opleves en studentereksamen som et minimum, hvis man vil klare sig i dagens Danmark og få del i de muligheder, der tilbyder sig. Mange unge oplever, at konkurrencen om at klare sig både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er skærpet. Uddannelse ses her som en adgangsbillet til fremtiden og jo mere uddannelse, jo bedre. De unge vælger derfor gymnasiet for ikke at blive hægtet af.

Samtidig bliver det vanskeligere at planlægge og forudsige hvilke kvalifikationer, der bliver behov for i fremtiden. Nutidens unge må derfor vælge uddannelse ud fra devisen om, at de skal kunne ændre deres valg senere hen. Gymnasiet holder i denne sammenhæng mulighederne åbne. Dels i forhold til at kunne videreuddanne sig - enten i det videregående uddannelsessystem eller på en erhvervsuddannelse (som 12 procent  af studenterne forsætter på). Dels i forhold til at kunne skifte fag og branche. Gymnasiet giver her mulighed for et gradvist valg og specialisering.

Set i dette perspektiv synes der at være to veje at gå i forhold til den videre udvikling af ungdomsuddannelsessystemet. Enten må gymnasiet anerkendes som en bred, forberedende ungdomsuddannelse, som i praksis også forbereder til en erhvervsuddannelse. Eller også må erhvervsuddannelserne udvikles som en bred ungdomsuddannelse, der både giver mulighed at forsætte i job og i videre uddannelse, og som samtidig giver mulighed for et gradvist valg. Sandsynligvis bliver der behov for både-og.