Studerende: Uddannelsesloftet skaber usikkerhed i unges liv

Af Sana Mahin Doost
Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd 

Fredag får tusindvis af mennesker svar på, hvorvidt de er blevet optaget på deres drømmeuddannelse eller ej. Men selvom mange unge netop nu sidder med en følelse af nervøsitet for, hvad der står i brevet, så er der også en stor gruppe af studerende, der sidder tilbage med tom fornemmelse.

Gruppen er de studerende, der har færdiggjort en anden videregående uddannelse og derfor er blevet stavnsbundet i seks år af uddannelsesloftet, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indførte tilbage i december. Det betyder, at de ikke kan søge videre på drømmeuddannelsen, da de allerede har færdiggjort en uddannelse på samme eller lavere niveau.

Bristede drømme
Uddannelsesloftet har skabt en grundlæggende usikkerhed for de unge inden og efter optaget. Hos studievejledningen melder man, at de unge er meget bevidste om uddannelsesloftets eksistens og er bekymrede for de mulige konsekvenser, det kan have for deres kommende studieforløb.

Imidlertid er der ikke megen hjælp at hente hos hverken studievejledere eller dispensationsmuligheder, hvis man allerede har gennemført en uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet blev indført uden en indslusningsperiode, hvilket har efterladt mange studerende uden mulighed for at søge videre.

Dette er studerende, der eksempelvis har gjort deres benarbejde rigtigt og nøje planlagt deres videre studieforløb med en ny uddannelse som overbygning på den forrige. Det er også studerende, der muligvis havde valgt forkert og derfor drømmer om noget andet. Der er mange gode grunde til, at man måtte ønske en ny uddannelse, som uddannelsesloftet sætter en stopper for.

Som et lyn fra en klar himmel slog uddannelsesloftet ned i hovedet på de studerende, der hverken kunne gøre fra eller til - og dette til trods for, at de på papiret havde gjort alt rigtigt.

For dem, der har forhørt sig hos studievejlederen, er mange blevet vejledt til at færdiggøre den første uddannelse for så efterfølgende at søge videre. Som et lyn fra en klar himmel slog uddannelsesloftet ned i hovedet på de studerende, der hverken kunne gøre fra eller til - og dette til trods for, at de på papiret havde gjort alt rigtigt.

Hverken rimeligt eller nødvendigt
Uddannelsesloftet blev præsenteret med et argument om rimelighed og nødvendighed. Argumenter, der kan afmonteres med blik for, at det skal være muligt at vælge forkert og starte forfra eller blot ønske mere af sit studieforløb.

Men selv hvis man køber præmisserne for loftets eksistens, så synes det på ingen måde at være rimeligt og nødvendigt, at man ikke har taget højde for de mennesker, der ikke har haft mulighed for at træffe deres beslutning på et oplyst grundlag. Alle dem, der eksempelvis er blevet vejledt til at færdiggøre den første uddannelse for så at søge videre efterfølgende.

Man burde tage ansvar
Man burde som minimum have taget højde for de mennesker, der ikke er blevet skænket en chance, da loftet trådte i kraft fra den ene dag til den anden. Det kunne man meget simpelt have gjort ved at lave en indslusningsperiode, så loven først trådte i kraft fra optaget 2018. Det er noget, man typisk gør, når love er indgribende for de mennesker, de rammer.

Meget kan man sige om uddannelsesloftet, men det er forbløffende, at man bevidst ikke tager ansvar for de mennesker, der ikke anede uråd og samtidig blev låst fast. Det er dårligt politisk håndværk, som man bør råde bod på.