Cepos: Skolelederne siger nej tak til ledelse

Dagbladet Politikens forsidehistorie den første hverdag i det nye år havde overskriften ”Frederiksberg Kommune går imod skolereform”. Frederiksberg Kommune har søgt Undervisningsministeriet om dispensation, så kommunens skoler ikke nødvendigvis skal levere understøttende undervisning og lektiecafé.

Derimod skal det overlades til de enkelte skolers ledelse at være ansvarlig for at tilrettelægge undervisningen, så der ud fra de lokale forhold bliver opnået de bedst mulige resultater.

Umiddelbart lyder det indlysende, at arbejdet på de enkelte skoler skal tilrettelægges ud fra forholdene på skolen: Elevsammensætningen, skolestørrelsen, budgettets størrelse, medarbejderstabens potentiale og synspunkter, forældrenes synspunkter mv., og at det er skolens ledelse, som er ansvarlig for at lede skolen.

Ren dynamit
Kender man blot det mindste til den særlige kultur, som råder blandt skolefolk og skolepolitikere, så vil man imidlertid vide, at Frederiksberg Kommunes idé er ren dynamit. I skoleverdenen forlanger de faglige organisationer – Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen (som i parentes bemærket på bizar vis er en underafdeling af Danmarks Lærerforening) - sammen med skolebestyrelsernes interesseorganisation, at selv de mindste detaljer i skolernes indretning skal bestemmes og dikteres fra mødelokaler på Slotsholmen eller nærmeste omegn, herunder Kommunernes Landsforening.

Der blev sat rekord i oprettelse af frie grundskoler sidste år. Tillidskløften mellem folkeskolen og danskerne bliver stadig dybere.

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Og nu kommer så en kommune og lægger op til, at skoler skal have noget at skulle have sagt i forhold til, hvordan skolen skal fungere.

Danmarks Lærerforenings afdeling for skoleledere har selvfølgelig også straks sagt stop. Skolelederforeningens formand vender sig i Politiken stærkt imod den vilde tanke, at skoleledere skulle gives plads til at lede deres skoler.

Skolereformen er ”too big to fail”. Netop fordi skolens forhold er så sygeligt centralstyrede i Danmark, har alle de tungeste magtfaktorer siddet omkring mødebordene i ministerierne og organisationernes hovedkvarterer og bekræftet hinanden.

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Det skal de aldeles ikke, for den sag tager interesseorganisationerne sig af. ”Det lyder som et politisk projekt i en stærkt Konservativ/Liberal Alliance-kommune” udtaler formanden, Claus Hjortdal, således i Politiken. Helt utroligt, såfremt skolelederne i Frederiksberg Kommune kan være medlem af denne underafdeling af lærernes fagforening.

Det er Liberal Alliances rådmand i Frederiksberg Kommune, Laura Lindahl, som i kommunalbestyrelsen har stillet forslaget, at kommunens skoleledere skal gives mulighed for at lede.

I Politiken begrunder hun forslaget med, at kommunens skoler efter hendes opfattelse ikke gør det godt nok. Her støtter rådmanden sig blandt andet til de tal for skolernes undervisningseffekt, som hverken den foregående eller den nuværende undervisningsminister har ønsket eller turde lægge frem i en helhed, og som jeg og Cepos følgelig gør fuldt tilgængelige hvert år.

De seneste tal lagde vi frem i efteråret, og jeg husker endnu kommentaren fra formanden for skolebestyrelsernes – og altså forældrenes - interesseorganisation, Skole og Forældre, Mette With Hagensen. Hun afviste dengang pure, at tal for alle de enkelte skolers evne til at løfte eleverne i faglig henseende ville have interesse for nogen.

Skolemogulernes monopol 
Det har de imidlertid. Rent faktisk modtog vi i Cepos op imod 100.000 opslag på vores hjemmeside i ugen efter, at vi fremlagde disse tal. Men den slags viden i hænderne på almindelige mennesker rokker ved skolemogulernes monopol på at bestemme alt i skoleverdenen ud fra egne idiosynkrasier og særinteresser.

Den pædagogiske sagkundskab er i Politikens historie repræsenteret af forskningschefen ved VIA University College, Anders Rasch-Christensen. Han gør den betragtning, at skoleungdommen på Frederiksberg med kommunens forslag risikerer, at skoledagen bare bliver længere, men at eleverne får mere af det samme. ”Og så lærer man ikke mere,” forklarer forskningschefen.

Unægtelig interessant, for hermed siger forskningschefen jo i virkeligheden også, at hvis skoleelever får mindre af det samme, så lærer de ikke mindre. Det er ikke just, hvad vi er vant til at høre fra den pædagogiske forskning.

Jeg ser frem til en grundigere uhildet forskningsmæssig bearbejdning af de væsentlige problematikker, som knytter sig til skolereformen. Heldigvis er noget i gang, og Anders Rasch-Christensen er i øvrigt en af de væsentligste kræfter i den henseende. 

Katastrofal skolereform
Det bliver imidlertid stadig tydeligere, at skolereformen er en katastrofe. Men desværre gælder også, at reformen er ”too big to fail”. Netop fordi skolens forhold er så sygeligt centralstyrede i Danmark, har alle de tungeste magtfaktorer siddet omkring mødebordene i ministerierne og organisationernes hovedkvarterer og bekræftet hinanden.

Det forpligter, og alle må nu insistere på, at resultatet er fremragende eller i det mindste godt på vej til at blive fremragende.

Imens skolens magthavere forholder sig til reform-amfibiet, forholder almindelige mennesker sig imidlertid til virkelighedens verden. Der blev sat rekord i oprettelse af frie grundskoler sidste år. Tillidskløften mellem folkeskolen og danskerne bliver stadig dybere.

Men hvordan skal forældre da også have tillid til en skoleleder, som ikke må lede?
---
Henrik Christoffersen er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Han forsker bl.a. i den offentlige sektors økonomi og det kommunale område. Han har tidligere været forskningsleder hos AKF samt vicekontorchef hos KL og har siden 1976 været ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik og boligøkonomi på Københavns Universitet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.