Demokratisk dannelse i folkeskolen
Tilbage i 2005 fandt debatten om Muhammed-tegningerne hurtigt vej til de danske folkeskoler. Politikkerne var hurtigt ude og opfordre til en ændring af kristendomsfaget til et bredere religionsfag, hvor elever allerede fra de små klassetrin skulle stifte bekendtskab med de store verdensreligioner. I en formålsparagraf blev det i tiden efter Muhammed-krisen vedtaget, at eleverne skal være fortrolige med dansk kultur samt historie og samtidigt have forståelse for andre lande og deres kultur.
”Den danske folkeskole står for åndsfrihed, lighed og demokrati,” sagde Christine Antorini (S), dengang uddannelsesordfører for Socialdemokraterne. Ligeledes udtalte tidligere uddannelsesordfører for DF Martin Henriksen (DF), at folkeskolen skulle være med til at løse integrationsproblemer.
EL: Folkeskolen skal tage sig af racisme og antisemitisme
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Efter 15 år stopper DF's skoleordfører: "Jeg fik ingen hjælp"
- Lektorer: Gymnasieeleverne betaler prisen for ministeriets skjulte besparelser






















