Eksperter: Debatten om gymnasiefagligheden er forfejlet

Er det faglige niveau i gymnasierne for lavt, og er der brug for at stramme op på studieretningerne, hvis de unge skal lære det, der skal til, for at klare sig på de videregående uddannelser og fremtidens arbejdsmarked?Det er som at sammenligne æbler og pærer, når politikerne sammenligner det nuværende gymnasium med det, der fandtes før reformen. Det var et helt andet faglighedsbegreb dengang, og de to gymnasieformer har forskellige formål.
Jens Dolin
Institutleder ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Det er spørgsmålene, som i den seneste tid har optaget partierne på Christiansborg, erhvervslivet og uddannelsesaktørerne rundt om i landet. Står det til de borgerlige og flere af lederne på de videregående uddannelser, er der brug for at justere gymnasielinjernes opbygning, luge ud i de såkaldte slappe studieretninger og stille højere faglige krav til eleverne.
Men hele faglighedsdebatten bygger på et forfejlet grundlag, og derfor bliver man nødt til at tage en timeout og blive enige om præmisserne, inden man fortsætter diskussionen.
Det mener Jens Dolin, institutleder ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Han har været involveret i flere evalueringer af gymnasiereformen, og han er en af oplægsholderne på den høring om fagligheden i gymnasierne, Børne- og Undervisningsudvalg afholder 6. maj i år.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"























