Erhvervslivet skriger efter dem, men højtuddannede indvandrere fravælger Danmark

Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
En velfærdsstat er opstået som et rent nationalt projekt, og du kan ikke have en velfærdsstat som den danske uden en vis form for afskærmning. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, og det ved politikerne godt.
Peter Nannestad
Professor, Aarhus Universitet
Danske virksomheder mister ordrer, og vi går glip af vækst, når arbejdskraft – særligt den højtuddannede – bliver en mangelvare.
Det var budskabet, da Dansk Industri og Dansk Erhverv i sidste uge gik i brechen for at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. "Det her er et spørgsmål om velfærdsstatens fremtid,” sagde Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, til Berlingske.
Men ifølge nye tal kan netop velfærdsstaten være selve problemets kerne. Tallene stammer fra et speciale fra Aarhus Universitets Institut for Statskundskab, og de viser, at den høje økonomiske lighed, som de nordiske velfærdsstater tilvejebringer gennem høje skatter og omfordeling, gør landene mindre attraktive for de højt specialiserede og eftertragtede udlændinge.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning























