Bliv abonnent
Annonce
Om  
Allan Laursen
Carsten Gylling

Grundlægger af specialskoler træder tilbage efter 26 år

Allan Laursen fortsætter som bestyrelsesformand i Sputnik, der fremover får en professionel bestyrelse.
Allan Laursen fortsætter som bestyrelsesformand i Sputnik, der fremover får en professionel bestyrelse.Foto: Sputnik
5. februar 2025 kl. 16.25

Siden Allan Laursen i 1999 grundlagde dagbehandlingsskolen Sputnik på indre Nørrebro, er organisationen vokset betydeligt, og rummer i dag knap 300 medarbejdere og 12 forskellige afdelinger.

Men nu er det tid til forandring i Sputnik, hvor Allan Laursen træder tilbage som direktør efter 26 år på posten.

Det oplyser Sputnik i en pressemeddelelse.

"Med 40 år i branchen og snart 26 som direktør for Sputnik skal jeg til at tænke på, hvordan jeg selv og Sputnik kommer bedst videre," udtaler Allan Laursen, der fortsætter som bestyrelsesformand.

Hans afløser bliver områdedirektør i Sputnik Carsten Gylling, der sidder i direktionen, og har ansvar for tilbud til unge voksne, herunder botilbud og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Han er uddannet pædagog og har en master i ledelse af uddannelsesinstitutioner. 

Læs også

"Jeg har været i Sputnik i mange år; fra et lille projekt til en stor organisation, og jeg glæder mig til at udvikle Sputnik videre sammen med vores lederteam og medarbejdere," udtaler Carsten Gylling.

Han får fremover ansvaret for Sputniks seks dagbehandlingskoler, tre botilbud og tre stu'er.

Specialtilbudene retter sig mod børn og unge med forskellige typer af udfordringer, såsom angst, autisme og adhd. Sputnik er desuden VISO-leverandør for Socialstyrelsen, og har samarbejdsaftaler med 45 kommuner.

Allan Laursen stopper som direktør i Sputnik 31. marts, hvor Carsten Gylling overtager.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026