Gymnasieelevernes formand: At tvinge elever til matematik løser intet

Af Jens Philip Yazdani
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

For få elever har hidtil valgt matematik. Det siger reformteksten i hvert fald. Og så løser den ’problemet’ ved at indføre obligatorisk matematik B for noget nær alle elever i gymnasiet.

Det er en uhensigtsmæssigt tilgang, der ikke løser udfordringerne med matematik i gymnasiet, blandt andet problemet med en abnormt høj dumpeprocent og en generel uvilje mod faget hos eleverne.

Det skal give mening
I stedet for at lade gymnasiet blive dikteret af erhvervslivet og tvinge flere elever til at have et fag, de hverken har lyst eller evner til, bør man nemlig ændre selve faget, så flere elever kan få vakt deres interesse og udviklet deres evner.

Mange elever har svært ved at forholde sig til matematik på et udelukkende abstrakt niveau.

Jens Philip Yazdani
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Det involverer en ændring af faget og dets arbejdsformer, som kræver bestemte – og potentielt nye – kvalifikationer hos lærerne.

For det første skal faget gøres mere virkelighedsnært. Mange elever har svært ved at forholde sig til matematik på et udelukkende abstrakt niveau, hvorimod matematikken ’giver mening’ på en anden måde, når den kobles op på noget konkret og virkeligt.

Teori og praksis
Den teoretiske, abstrakte matematik er selvfølgelig stadig en essentiel del af faget. Og derfor skal faget i højere grad bestå af vekslen mellem teori og praksis, det abstrakte og det konkrete, så vi som elever kan lære det abstrakte igennem det konkrete.

Af den grund er matematikkommissionens anbefaling om, at matematikken skal have et styrket samspil med ens øvrige studieretningsfag, positivt.

Det sikrer netop, at man kan arbejde med matematikken i en kontekst, der giver mening for den enkelte elev med sine specifikke interesser. Som når en samfundsfaglig elev udregner Danmarks Gini-koefficient og derigennem lærer om integralregning – og således igennem det for vedkommende interessante og konkrete også lærer om det abstrakte.

Varieret undervisning
For det andet skal fagets undervisningsformer føres up-to-date. Når faget i forvejen er både svært og måske mindre interessant for mange elever, er det nemlig ekstra vigtigt, at kvaliteten af undervisningen er i top. At undervisningen ikke kun foregår fra tavlen, men også i grupper; at den er varieret. At undervisningen er spændende og levende. Og det indebærer, at lærerne (hvad mange selvfølgelig er i forvejen!) er gode til at undervise.

Ikke desto mindre kræver en realisering af reformens idealer om flere, dygtige matematikelever, at vi får flere, dygtige(re) matematiklærere. Og det kræver efteruddannelse. At vi investerer i vores lærere, så de faktisk kan formå at løfte det øgede fokus på matematik på en fyldestgørende facon.

Det kræver finansiering. Både fordi efteruddannelse koster, og fordi kvaliteten af undervisningen også afhænger af, om lærerne har tid til at forberede sig og tid til at give god feedback.

Det er således ikke nok bare at tvinge flere elever til at have matematik, hvis reformens skal lykkes med sine intentioner. Det kræver en større indsats. En indsats, hvor man gør faget mere virkelighedsnært, hvor man gør undervisningen bedre, og hvor man finansierer hele baduljen ordentligt.