Gymnasiereform: Rød blok sagde nej til mildere adgangskrav

FORBLØFFELSE: Færre elever ville blive afvist fra gymnasiet, hvis rød blok havde accepteret et hidtil hemmeligholdt kompromisforslag. Men forslaget blev hældt ned ad brættet, og i stedet endte det med skrappere og mere uigennemskuelige adgangskrav - og en kattelem.

Foto: Anders Debel Hansen
Erik Bjørn Møller

Socialdemokraterne, SF og Radikale afviste under nervekrigen i gymnasieforhandlingerne et kompromisforslag om de omstridte adgangskrav, selv om forslaget rent faktisk var lempeligere og dermed ville give adgang til gymnasiet for flere elever end reformens endelige resultat.

Det erfarer Altinget enslydende fra flere centrale kilder, og oplysningerne bekræftes af et forhandlingsnotat, som Altinget er i besiddelse af.

Rød bloks afvisning af kompromisforslaget har skabt forbløffelse i de borgerlige partier, der samtidig glæder sig over, at de dermed fik sat et større fingeraftryk på reformens adgangskrav, end de selv havde turdet håbe på.

"Partileder-ideologi"
Den borgerlige analyse er, at ”der er gået partileder-ideologi i den” på grund af S-formand Mette Frederiksens tidlige bastante udmeldinger om, at S aldrig ville gå med til karakteren 4 som adgangskrav.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, har ingen kommentarer.
Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, har ingen kommentarer. Foto: ft.dk

”Vi vil ikke være med til en gymnasiereform, der skævvrider vores land", lød det i marts fra S-formanden.

Og dermed har de røde partier og ikke mindst Socialdemokraternes forhandlere været bundet på hænder og fødder, lyder det.

Undervejs i forhandlingerne lagde hverken Socialdemokraterne, SF eller Radikale skjul på, at de med deres forslag om et adgangskrav på 2 kæmpede for at sikre adgang til gymnasiet for så mange elever som muligt.

Men ikke desto mindre afviste partierne altså det kompromisforslag, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lagde på bordet sent i forhandlingerne.

2 til hf og 4 til gymnasiet
Regeringen havde selv spillet ud med et adgangskrav på 4, og kompromisforslaget gik kort fortalt på at indføre et adgangskrav på 2 til hf og 4 til de gymnasiale uddannelser.

Afhængig af den endelige form ville kompromisforslaget medføre, at henholdsvis seks eller otte procent eleverne ville stå til at blive sorteret fra, fremgår det af notatet fra forhandlingerne.

Uanset hvilken af modellerne, der blev valgt, ville forslaget dermed være lempeligere end det, der blev slutresultatet, for her står samlet set ni procent af eleverne til nu at blive sorteret fra.

I stedet endte det altså med en langt mere kompliceret model med skrappere adgangskrav på karakteren 5 i uddannelsesparathedsvurdering. Til gengæld omfatter modellen også, efter et krav fra rød blok, den såkaldte kattelem eller dispensationsmulighed, der vil sikre uddannelsesparate elever med eksamensgennemsnit på mellem 2 og 3 adgang til gymnasiet.

62 elever igennem kattelemmen
Ifølge Undervisningsministeriets beregninger er det dog yderst få elever, der vil få gavn af den mulighed – helt præcist 62 elever. Men Socialdemokraterne fastholder, at der ikke er tale om en kattelem, men at der simpelthen er tale om, at der er indført et adgangskrav på 2.

Dermed undgik rød bloks forhandlere at give køb på Mette Frederiksens tidligere udmeldinger. Men til gengæld endte det altså med en reelt skrappere model med frasortering af flere elever.

I den borgerlige lejr ønsker ingen at kommentere sagen. Alligevel er der ingen tvivl om, at rød bloks afvisning af kompromisforslaget har skabt forbavselse, fordi der var tale om en delvis imødekommelse af de røde partiers adgangskrav på 2, og holdningen var, at begge partier ”ville kunne stå på mål” for modellen.

"Nu skal vi snakke indhold"
Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, ønsker ikke at kommentere sagen.

”Det har jeg ingen kommentarer til. Det er forhandlinger, og jeg synes sådan set, at vi skal til at snakke om indholdet i stedet for,” siger hun.

Direktøren i Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, ærgrer sig over, at rød blok afviste kompromisforslaget.

”Det havde jo været væsentligt nemmere at forklare. For os at se er det blevet et kludetæppe med det karakterhalløj. Det er svært at gå ud og forklare, at der er nogle klare optagelseskriterier for at komme på en erhvervsuddannelse, men hvis du skal på gymnasiet, er der et sammensurium af forskellige muligheder og betingelser, der skal være opfyldt,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00