Bliv abonnent
Annonce

Hver femte københavnske skole skal have hjælp

Foto: Colourbox
27. februar 2015 kl. 05.00

Det er bestemt ikke tilfredsstillende, at vi har så mange skoler, der ikke leverer det, de skal.

Pia Allerslev (V)
Børne- og ungdomsborgmester i København
Fakta
Disse 12 skoler i København skal på handlingsplan: Sønderbro Skole, Bavnehøj Skole, Vigerslev Allé Skole, Kirkebjerg Skole, Tingbjerg Heldagsskole, Korsager Skole, Kildevældsskolen, Lykkebo Skole, Ålholm Skole, Kirsebærhavens Skole, Skolen i Charlottegården, Blågård Skole.

Udfordringerne på en lang række københavnske folkeskoler er så store, at hver femte af hovedstadens skoler nu skal have akut hjælp for at forbedre elevernes faglighed.

De ansvarlige skolepolitikere har nu besluttet, at 12 ud af kommunens i alt 57 folkeskoler skal have iværksat særlige handlingsplaner, som i løbet af de næste to år skal medvirke til at løfte det faglige niveau blandt eleverne.

Handlingsplanerne, der netop er blevet vedtaget af kommunens børne- og ungdomsudvalg, kommer i kølvandet på en skuffende kvalitetsrapport fra efteråret, hvor det fremgik, at fagligheden generelt var blevet dårligere på en lang række af skolerne. Da de københavnske skoleelever i afgangsklasserne forlod skolerne før sommerferien, lå deres karaktergennemsnit klart under landsgennemsnittet – og elevernes tilbagegang sås i centrale fag som matematik og dansk. Skuffelsen på skolerne og rådhuset skyldtes bl.a., at året før endelig havde budt på en vis fremgang i fagligheden. Men tendensen varede altså ikke ved.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026