Klubpædagog: Det koster dyrt, når kommuner sparer fritidsklubberne væk

René Hedegaard Nielsen
Leder - og klubpædagog, Viborg Kommune
Jeg har været så heldig at arbejde i fritids- og ungdomsklub gennem hele mit pædagogiske arbejdsliv.
Jeg har arbejdet i tre forskellige kommuner, og fælles for dem alle har været, at man – trods besparelser, omstruktureringer og skiftende politiske vinde – har prioriteret, at der skal være fritids- og ungdomsklubber til større børn og unge.
Men sådan ser det ikke ud alle steder i Danmark.
Flere kommuner har valgt helt at spare klubberne væk. Det betyder, at børn og unge mister et af de få frie rum, hvor de kan hænge ud uden præstationskrav, være sammen på tværs af forskelligheder og møde trygge voksne.
Klubben er et sted, hvor unge kan afprøve holdninger, udvikle sociale kompetencer, blive inspireret og finde positive fællesskaber.
Alligevel er klubområdet stadig ikke en lovmæssig skal-opgave for kommunerne.
Det betyder, at klubber i praksis bliver noget, kommunerne kan vælge til eller fra afhængigt af økonomi og politiske prioriteringer. Det sender et bekymrende signal om, hvor lidt vi som samfund værdisætter det forebyggende arbejde blandt større børn og unge.
Når fritidspædagogikken i disse år fylder mere i debatten, er det på tide at se kritisk på lovgivningen på klubområdet.
Besparelser er dyre
I dag findes der flere love og måder at organisere klubtilbud på, og kommunerne kan selv vælge, hvor meget der skal finansieres gennem forældrebetaling, og hvor meget kommunen vil investere. Nogle kommuner har endda gjort ungdomsklubber gratis. Det, mener jeg, er en rigtig god idé.
For klubber er ikke en udgift. De er en investering i ungdommen.
Klubber bliver i praksis noget, kommunerne kan vælge til eller fra afhængigt af økonomi og politiske prioriteringer. Det sender et bekymrende signal.
René Hedegaard Nielsen
Leder - og klubpædagog
Det forebyggende arbejde, der sker i klubberne, sparer samfundet for langt større udgifter senere. Når unge vælger positive fællesskaber frem for negative miljøer, når de møder voksne, der ser dem, og når de får et sted at høre til, så forebygger vi mistrivsel, kriminalitet, ensomhed og sociale problemer.
Problemet er bare, at de økonomiske regneark ofte kun rækker fire år frem. Derfor bliver forebyggelse alt for sjældent prioriteret. Men på den lange bane er regnestykket tydeligt.
En undersøgelse af effekten af klubområdet i London viste, at hver gang man sparede ét pund på klubområdet, kostede det kommunen tre pund senere i sociale indsatser og "brandslukning."
Dette burde få enhver politiker til at stoppe op. For hvis besparelser koster mere end investeringer, hvorfor fortsætter man så med at skære ned?
En både økonomisk og social fordel
På landsplan koster skolefravær for eksempel samfundet milliarder i tabt arbejdsfortjeneste og senere i sociale indsatser. Her kunne klubberne spille en langt større rolle. Klubberne kan være et trygt mellemrum for børn og unge, som har mistet tilknytningen til skolen.
Her kan de øve sig i at være en del af fællesskaber igen, udvikle sociale relationer og langsomt finde tilbage til hverdagen.
Ikke alle kan hjælpes den vej alene, men mange kunne få langt tidligere støtte, hvis klubområdet blev tænkt mere aktivt ind i indsatsen mod skolefravær.
Det ville ikke bare hjælpe børnene og de unge. Det ville også hjælpe familierne og samfundsøkonomien.
Vi bør gøre klubområdet til en skal-opgave på linje med andre centrale velfærdsområder.
René Hedegaard Nielsen
Leder - og klubpædagog
Når børn trives bedre, kan flere forældre passe deres arbejde, og kommunerne sparer penge på længerevarende indsatser.
Derfor giver det ikke mening, at fritids- og ungdomsklubber stadig er noget, kommunerne kan vælge fra.
Vi bør gøre klubområdet til en skal-opgave på linje med andre centrale velfærdsområder. For når vi ser på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af mistrivsel, skolefravær og manglende fællesskaber, er klubområdet faktisk en forholdsvis lille post på budgettet.
Men det er en post med enorm betydning. Klubber giver børn og unge en fritid, der kan være med til at skabe den fremtid, de skal stå i som voksne borgere.
Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til fritids og ungdomsklubber i alle kommuner.
Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- Aktører frygter forhastet epx: "Vi risikerer at lave et håndværkertilbud"
- Gymnasieelever: Alle elever er lige meget værd. Men nogle er dyrere i drift

























