KORA og EVA om 10. klasse: Der er forskel på oplevet udvikling og effekt

Af Jane Greve, Jacob Nielsen Arendt og Mikkel Haarder
Henholdsvis seniorforsker ved KORA, professor ved KORA og direktør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I et indlæg på Altinget 10. marts henviser Mette With Hagensen, Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal til EVA's undersøgelser af effekten af 10. klasse. Det er en væsentlig debat, der lægges op til, og i debatten er det vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på at undersøge elevernes egen oplevelse af, hvad de får ud af 10. klasse, og på at undersøge effekten af 10. klasse på om eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse.

Der er ganske rigtigt igennem de seneste år gennemført flere undersøgelser med fokus på 10. klasse, herunder både en undersøgelse af elevernes selvrapporterede udvikling i 10. klasse og en decideret effektanalyse af 10. klasse på elevernes påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Når man refererer til disse undersøgelser, er det vigtigt at være opmærksom på – og at gøre sine læsere opmærksomme på – hvilken type undersøgelse der henvises til. For at undgå forkerte tolkninger vil vi her kort forklare, hvad de to nævnte undersøgelser viser.

Selvrapporteret udvikling eller effekt
EVA's undersøgelse af elevernes selvrapporterede udvikling stammer fra 2012 og viste, at en stor andel af de elever, der i 9. klasse vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt, gav mere positive vurderinger i slutningen af 10. klasse.

Undersøgelsen viste dog ikke, om elevernes selvrapporterede udvikling havde betydning for, om de påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viste heller ikke, om 10. klasse havde betydning for den selvrapporterede udvikling.

Det er med andre ord ikke muligt at sige, at 10. klasse entydigt styrker elevernes uddannelsesparathed, faglighed, skoletrivsel og motivation. I hvert fald er det ikke en konklusion, man kan drage på baggrund af de nævnte undersøgelser uden at nævne mere præcist, hvad man henviser til.

Jane Greve, Jacob Nielsen Arendt og Mikkel Haarder
Henholdsvis seniorforsker ved KORA, professor ved KORA og direktør i Danmarks Evalueringsinstitut

Analysen fra EVA og KORA af effekten af 10. klasse på elevernes påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse stammer fra 2016 og viser ingen positiv effekt af at tage et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. Selvom gruppen af elever, som de to nævnte analyser fokuserer på, i store træk er de samme, er der flere vigtige forskelle på analysernes formål og resultater.

Forskel på undersøgelser
For det første belyser sidstnævnte undersøgelse, hvordan det går eleverne med hensyn til ungdomsuddannelse, og ikke elevernes selvrapporterede udbytte af 10. klasse. For det andet er styrken ved EVA og KORA's undersøgelse, at den måler, hvor meget af udviklingen med hensyn til ungdomsuddannelse der rent faktisk kan tilskrives 10. klasse; det vil sige effekten af 10. klasse.

Den tredje forskel er, at effektanalysen kun afdækker effekten af det kommunale 10. klasse-tilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. Effekten gælder med andre ord ikke 10. klasse-centre, der ikke er placeret i tilknytning til en folkeskole. Andelen af elever, der tager et kommunalt 10. klasse-tilbud placeret i tilknytning til en folkeskole, lå i skoleåret 2014/15 på 40 procent, hvilket svarer til 5.997 elever.

Det er med andre ord ikke muligt at sige, at 10. klasse entydigt styrker elevernes uddannelsesparathed, faglighed, skoletrivsel og motivation. I hvert fald er det ikke en konklusion, man kan drage på baggrund af de nævnte undersøgelser uden at nævne mere præcist, hvad man henviser til.