Debat

KVUC om reformudspil: Gode pædagogiske grundtanker – men så går det galt

DEBAT: Regeringens udspil til en ny forberedende uddannelse rummer gode pædagogiske grundtanker – men også helt grundlæggende problemer. Derfor er der brug for et kritisk eftersyn, inden alting er vedtaget, skriver Anne Jelsøe fra KVUC.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Jelsøe
Uddannelseschef på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Der er brug for at drøfte væsentlige dele af indholdet i det nye reformudspil for de forberedende uddannelser. Det er de to eksempler fra regeringens udspil, Kemal og Naja, gode eksempler på.

Antallet af unge uden ungdomsuddannelse er for højt – det er ubestrideligt. Spørgsmålet er kun, hvad man skal gøre ved det. Der bliver sagt meget om den kommende Forberedende Grunduddannelse, FGU, og regeringens reformudspil. Mange diskuterer den geografiske spredning af uddannelsen og konsekvenserne for unges uddannelsesmuligheder på små VUC-afdelinger. Andre diskuterer aldersspændet. Man kunne også se nøjere på indholdet af uddannelsen.

Gode pædagogiske grundtanker, men...
Der er virkelig gode pædagogiske grundtanker. Undervisningen på alle tre linjer skal være praksisnær og anvendelsesorienteret, der arbejdes projektorienteret og efter uddannelsesplaner, der følges kontinuert op med evalueringer og samtaler, og fagene afsluttes enten med digitale prøver eller med portfolio. Mange forsøg med denne type forløb de senere år har vist, at det virker. Det virker især for unge, som har vanskeligt ved abstraktioner og alt for åbne opgaver. Desuden tilknyttes den enkelte unge én fast person, som støtter, fastholder og hjælper videre.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Men så går det galt. På den almene linje er 2/3 af undervisningen teori og 1/3 praktik. Det kan gå, selvom det er svært at se overgangen fra det praksisnære og anvendelsesorienterede til hf, som forudsætter for eksempel genrekendskab, viden om samfundsfag/historie, grundmatematiske metoder og begreber og så videre, og det har disse unge næppe haft tid til. På de andre linjer er 2/3 praktik, enten i en virksomhed eller på et skoleværksted à la produktionsskolerne, og 1/3 er teori, som skal tage udgangspunkt i praktikken.

Hvis man tager konkret udgangspunkt i de to eksempler, som regeringsudspillet selv opstiller, bliver konsekvenserne lettere at se.

Regeringens udspil i den nuværende undervisningsministers version opererer ganske åbenlyst med, at en lang række unge henvises til ufaglært arbejde, og så kan de da senere videreuddanne sig. Skal ufaglært arbejde nu opløftes og opkvalificeres ved, at unge, man reelt opgiver efter FGU, får et kvalifikationsbevis, så de kan gøre rent, rydde af bag i kantinen eller rulle kabler sammen på en byggeplads?

Anne Jelsøe
Uddannelseschef på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Mangel på dansk som andetsprog
Det første eksempel er en fiktiv Kemal på 21, som er i praktik fire dage om ugen på en maskinfabrik og i FGU den femte dag, hvor han har dansk, matematik og samfundsfag. Som udspillet skriver: ”Kemal kan godt lide at komme tilbage til skolebænken, men han er også glad for, at han kan nøjes med at gå i skole én dag om ugen”. Vi får også at vide, at efter 20 uger vil der blive taget stilling til, om han skal på en erhvervsuddannelse, og at det kommer an på hans niveau i dansk og matematik.

For to år siden blev der indført et adgangskrav til erhvervsuddannelserne på bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau. Kemal har med et semester på 16 uger og en skoledag om ugen på to år i alt 64 skoledages undervisning i dansk og matematik. Der har ganske vist været fremragende eksempler på turboforløb, som har løftet unge på utrolig kort tid, for eksempel Drengeakademiet, som Lars Løkke Rasmussen (V) personligt stiftede og har støttet fornemt, eller projekt Upgrade i Region Hovedstaden og Bornholm, men Kemals navn kunne antyde, at han måske ville have brug for dansk som andetsprog i stedet for dansk, og dette fag nævnes ikke i den linje, han går på.

Turboprojekterne har også netop været projekter, det vil sige med speciel og tung ekstrafinansiering og mange mentorer, lærere og coaches involveret. Måske får Kemal en praktikaftale med den maskinfabrik, han arbejder på, og så kan han blive optaget på en erhvervsuddannelse uden 02-02, men han får det svært på grund af kvalitetsløftet i alle erhvervsuddannelserne, og hvordan skal han få overgangsniveauerne til hovedforløbet?

Et kompetencebevis som fremtidsudsigt
Det næste eksempel er Naja, som deltager i et projekt, hvor der bages brød til hele skolen. Det vil sige, at der arbejdes projektorienteret. Det fremgår, at læreren gennemgår opskriften på brød, og at der ganges op til den nødvendige brødmængde. Det vil sige, at der er et dansk- og matematikfagligt indhold i dagen – om end et meget lille.

I dette eksempel er der helt givet op i forhold til fremtidsudsigterne – de nævnes end ikke, men det fremgår i linjebeskrivelsen, at også Naja vil få et kompetencebevis, så hun kan blive ufaglært.

Ret skal være ret, og mange ting bliver i de videre processer i ministeriet og kommunerne helt sikkert fornuftigt og grundigt gennembearbejdet. Imidlertid er der tre grundproblemer, der skæmmer.

Nogle vil spilde tiden
Når ALLE unge uden beskæftigelse eller ungdomsuddannelse under 25 skal gå på FGU, vil der være en lang række unge, som spilder tiden grusomt, fordi de godt ved, hvad de vil og gerne vil hurtigt videre. De mangler af forskellige grunde mere eller mindre i ét eller flere fag, men de klarer det sædvanligvis ret hurtigt på avu på VUC. De har langt bedre af de fleksible muligheder, VUC’erne tilbyder.

Hvis de skal på hf, har de brug for den forberedende, grundfaglige opbygning, avu giver, og hvis de skal på EUD, skal de have 02-02 i dansk og matematik og ganske ofte også overgangsniveauer til den ønskede EUD i højere niveauer i andre fag.

Forsørgelsestypen kan ramme hårdt
Udspillet indfører en ny forsørgelsestype i stedet for SU til FGU på niveau med og med samme regelsæt som for produktionsskolerne. SU er på nuværende tidspunkt på 6.015 kroner om måneden for udeboende over 20 år, og produktionsskoleydelsen er på 1250 kroner om ugen. Her ligger en pæn lille fremtidig besparelse. Desuden bliver man trukket i ydelse time for time, man ikke er til stede. Det kaldes en incitamentsstruktur, men virker ikke sådan.

Unge enlige mødre eller psykisk syge unge er blot to eksempler på grupper, som gerne vil, men som ikke altid er i stand til at deltage i alle timerne, for eksempel når deres børn er syge, eller angsten bliver for voldsom. Hvis de trækkes time for time, bliver der hurtigt så lidt tilbage, at de ikke kan overleve.

Integration overses
Udspillet går ubegribelig let hen over integrationsproblematikken. Unge med anden etnisk baggrund end dansk kan være født og opvokset i Danmark eller være tilkommet siden fødslen. I de fleste tilfælde vil de have fordel af at gå til dansk som andetsprog i stedet for til dansk, men det nævnes kun som en mulighed i den mest ikke-boglige af de tre linjer. Uddannelse er en særdeles vigtig integrationsmotor, men den skal være hensigtsmæssig og tilpasset målgruppen.

Når der nu skal gøres så meget for gruppen uden 9. klasse, hvorfor så ikke tage hensyn til den meget store andel af unge med anden etnisk baggrund? Mange af dem går på avu, enten fordi de kom sent til Danmark og ikke nåede det i folkeskolen, fordi de kommer direkte fra en sprogskole og er velbegavede og motiverede og i stand til at suse igennem, eller fordi de kommer fra meget uddannelsesfremmede miljøer og ikke har haft megen støtte hjemmefra.

Kritisk eftersyn, inden der er for sent
Og sidst men sandelig ikke mindst: Siden Grundtvig har læring og uddannelse været et mantra i Danmark. Vi har været stolte af det, og det har spillet en vigtig rolle i hele opbygningen af velfærdssamfundet.

Regeringens udspil i den nuværende undervisningsministers version opererer ganske åbenlyst med, at en lang række unge henvises til ufaglært arbejde, og så kan de da senere videreuddanne sig. Skal ufaglært arbejde nu opløftes og opkvalificeres, ved at unge, man reelt opgiver efter FGU, får et kvalifikationsbevis, så de kan gøre rent, rydde af bag i kantinen eller rulle kabler sammen på en byggeplads?

Det er bestemt både socialiserende, disciplinerende og helt enkelt sundt at have arbejde, men ufaglært som livsperspektiv i et periode, hvor alle gode kræfter arbejder på at løfte ufaglærte til faglærte?

Det er nu, de politiske forhandlinger kører. Der er mange gode ting i reformudspillet, men det er nu, chancen er der for et kritisk eftersyn, inden alting vedtages. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00