EUD-aktører: Nu må Antorini træde i karakter
Af Peter Amstrup, Hanne Pontoppidan, Søren Hoppe, Søren Clausen og Gorm Leschly
Henholdsvis formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne, formand for Uddannelsesforbundet, formand for Handelsskolernes Lærerforening, formand for Danske SOSU-skoler og formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Anbefalingerne fra erhvervsuddannelsesudvalget har som bekendt været ventet i måneder med flere udsættelser og aflysninger af møder undervejs.
Til sidst blev vi helt i tvivl om, hvorvidt de nogensinde kom. Og det gjorde de så heller ikke! Det er en utrolig stor skuffelse, at medlemmerne af EUD-udvalget blot har kastet håndklædet i ringen og givet op efter måneders arbejde.
På samme tid har alle omkring erhvervsuddannelserne jo været enige om, at der var tale om en brændende platform, og kun med en mærkbar reform var det muligt at slukke branden. Hvorfor har udvalgsmedlemmerne ikke taget den opgave så alvorligt, at de i fællesskab har set nødvendigheden af at nå til enighed om en reform, som for alvor kan tiltrække og fastholde flere unge?
Vi stiller os gerne til rådighed med gode ideer, arbejdskraft og erfaring fra den virkelighed, der har så hårdt brug for en reform. Ikke for vores, ikke for politikernes, men for de unges og for samfundets skyld. Andet kan vi ikke være bekendt.
Af Peter Amstrup, Hanne Pontoppidan, Søren Hoppe, Søren Clausen og Gorm Leschly
Følgegruppen til EUD-udvalget
Undren fra starten
Fra starten af EUD-udvalgets arbejde undrede vi os over, hvorfor vi ikke fik plads i udvalget. Det er trods alt os, der hver dag har den direkte kontakt med de unge og voksne på erhvervsskolerne, så vi mente selv, at vi havde noget at bidrage med.
Christine Antorini stod fast, men i stedet tilbød hun os at agere følgegruppe til udvalget og få en række møder med hende, hvor vi fik lejlighed til at præsentere vores ideer og forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne kan reformeres.
Disse forslag håber vi naturligvis, at Antorini vil betragte som en hjælp og tage med, når hun sammen med sine kollegaer på Christiansborg trækker i arbejdstøjet til efteråret. Her skal ministeren komme med et udspil til "en grundlæggende reform af erhvervsuddannelserne", som statsministeren nævnte i sin afslutningstale i forrige uge.
Politikerne har nu ikke nogen anbefalinger fra udvalget at tage udgangspunkt i, så nu må de selv støbe kuglerne. Vi stiller os gerne til rådighed med gode ideer, arbejdskraft og erfaring fra den virkelighed, der har så hårdt brug for en reform. Ikke for vores, ikke for politikernes, men for de unges og for samfundets skyld. Andet kan vi ikke være bekendt.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
























