Ny debat: Hvordan styrker vi en folkeskole, som flere og flere fravælger?

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør
Flere og flere forældre vælger folkeskolen fra til fordel for privat- og friskoler, når de skal tage stilling til, hvor deres børn skal lære at læse og regne. Næsten 120.000 børn - eller cirka 18 procent af Danmarks grundskoleelever - går på en fri- eller privatskole. Andelen er steget uafbrudt i ti år, og folkeskolereformen har ikke knækket kurven. I forsommeren viste en ny undersøgelse fra DST Survey, at en del af fravalget skyldes forældres utilfredshed med folkeskolen.
Det har affødt bekymrede panderynker hos politikere og skolefolk. S og SF kaldte i april undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd for at redegøre for ”smertegrænsen” i forhold til elevfordelingen mellem folkeskolen og privatskolerne - og udtrykte bekymring for, at folkeskolen ikke længere ville være en samfundsbærende institution. I dag er fordelingen mellem de to skoleformer i runde tal 80/20 procent i folkeskolens favør.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling























