Rektor: Lokale gymnasier støtter op om erhvervsuddannelser i yderområderne

Christian Alnor
Rektor, Middelfart Gymnasium & HF
Det kan måske undre, at jeg som rektor på et alment gymnasium er enig med forbundssekretær for 3F Søren Heisel i, at der er behov for at støtte op om erhvervsuddannelserne i yderområderne. Men det er ikke desto mindre tilfældet.
Erfaringen viser, at afstand betyder noget, når unge skal vælge en uddannelse efter 10 år i den lokale grundskole. ”Ligger uddannelsesinstitutionen halvanden time væk, siger de fleste nej tak. Ligger den en halv time væk, siger de fleste ja tak.” – skriver Søren Heisel i sit debatindlæg i Altinget 19/1.
Den logik gælder samtlige ungdomsuddannelser, både erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Derfor er en centralisering af ungdomsuddannelserne i store institutioner i de større byer gift for en bred uddannelsesindsats, som også kommer ud til de unge i yderområderne.
Store erhvervsskoler modsætter sig
De almene gymnasier støtter et samarbejde med erhvervsuddannelser i yderområderne, for samarbejdet fremmer et bredt udbud af uddannelser. Desværre er det ofte de store erhvervsskoler, der ikke vil være med.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
De trækker elevgrundlaget væk under de lokale erhvervsskoler ved ikke at indgå i den fordeling af ansøgere, som er helt normal på de almene gymnasier. Og det sker jævnligt, at de modsætter sig placering af et uddannelsestilbud i en mindre by, fordi de hellere vil have eleverne til at køre til den store by lidt længere væk.
I Haderslev har gymnasiet eksempelvis tilbudt at oprette et HTX-spor for at give et tilbud til unge, der ikke vil køre til enten Kolding eller Åbenrå. Men det har de store erhvervsskoler modsat sig.
De almene gymnasier støtter et samarbejde med erhvervsuddannelser i yderområderne, for samarbejdet fremmer et bredt udbud af uddannelser. Desværre er det ofte de store erhvervsskoler, der ikke vil være med.
Christian Alnor
Rektor, Middelfart Gymnasium & HF
Almene gymnasier vil gerne spille med
I Nyborg skulle der kommunale muskler og penge til, for at få den store erhvervsskole Tietgenskolen i Odense til at slippe retten til at udbyde en erhvervsuddannelse i Nyborg på det campus, som skulle etableres med udgangspunkt i Nyborg Gymnasium – og som i dag tilbyder de lokale unge en bred vifte af uddannelser.
Samme Tietgenskolen tiltrækker med deres markedsføring mange elever fra udkanten af Fyn ind til centrum i Odense, med det resultat, at blandt andet den lille institution Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg har svært ved at overleve.
De store erhvervsskoler er i mange tilfælde den største forhindring for Søren Heisels drøm om flere tilbud for de unge i yderområderne, der gerne vil have en erhvervsuddannelse.
De lokale almene gymnasier vil gerne spille med.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Lektorer: Gymnasieeleverne betaler prisen for ministeriets skjulte besparelser
- Elever på erhvervsskoler søger mindre indflydelse: "Der er ikke tillid til demokratiet"
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"























