Sådan vil regeringen finansiere EUD-reformen
Per Bang Thomsen
JournalistDet hænger ikke sammen, når politikerne på den ene side siger, at vi skal have de bedste erhvervsuddannelser, mens de samtidig skærer i tilskuddet til erhvervsuddannelserne.
Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Regeringens sigte med en reform af erhvervsuddannelserne
- At flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
- At elever, der vælger en erhvervsuddannelse, skal have forudsætninger for at gennemføre den.
- At kvaliteten på erhvervsuddannelserne løftes væsentligt - blandt andet ved mere lærer-elev-tid, en styrkelse af lærernes pædagogiske kompetencer og opstilling af klare mål for skolerne og tættere opfølgning på de enkelte skolers resultater.
- En mere overskuelig og målrettet vej til faglært niveau for personer, der ikke kommer direkte fra grundskolen.
- At elever med en erhvervsuddannelse får bedre muligheder for at videreuddanne sig.
Det var et af budskaberne fra finansminister Bjarne Corydon (S), da han tirsdag formiddag præsenterede sit udspil til næste års finanslov.
Men selvom reserven blev præsenteret som et af regeringens store initiativer, er der dog ikke tale om dugfriske millioner, som finansministeren lige har fundet frem fra statskassen.
Ud af den ene milliard stammer godt 700 millioner kroner fra en reserve, som allerede blev afsat på finansloven for 2013, og som endnu ikke er blevet brugt. Reserven var nemlig en del af aftalen om at styrke uddannelsesgarantien, som regeringspartierne indgik med alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance i november sidste år.