Uddannelsesdirektør: Regeringen undsiger ledelseskommissionen

Finanslov viser udsigt til besparelser
På det område, jeg kender bedst, de gymnasiale uddannelser, er vi omfattet af omprioriteringsbidraget, hvilket man kan sige meget skidt om, men som dog kan siges at være knyttet til en overordnet prioritering (selvom det blot opleves som en besparelse). Men vi er også omfattet af diverse andre besparelser, når man læser det, der står med småt i finanslovsudspillet.

For eksempel viser det sig, at vi nu er nået til 12. fase af statens indkøbsprogram. Programmet muliggør (bemærk ordvalget) en række effektiviseringer af statsligt indkøb på blandt andet flytteydelser, kontormøbler, AV-udstyr, telefoni og mobilt bredbånd, kontormaskiner med videre. Som en følge af 12. fase indregner man en besparelse på i alt 1,2 procent i 2019.

Desuden har man som følge af en aftale mellem regeringen og en lang række andre partier besluttet, at de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal nedbringe deres udgifter til markedsføring.

Finanslovforslaget for 2019 har derfor en takstjustering på i alt én procent i 2019. Man skal dog huske det positive: Vi får et mindre beløb tilført i forbindelse med nødvendig efteruddannelse af lærere som følge af gymnasiereformen.

Puljepenge styrer for meget
Billedet er det samme i andre offentlige institutioner. Et aktuelt eksempel er regeringens skolepulje.

På ministeriets egen hjemmeside bryster man sig af at uddele den første af tre udbetalinger fra regeringens skolepulje: 61 skoler kan se frem til i alt 81,7 millioner kroner ekstra på budgettet. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder det en stor succes for de mange børn, der med regeringens skolepulje er blevet dygtigere til dansk og matematik.

Samtidig kunne man i DR se og høre historier om grundskolernes dårlige indeklima grundet manglende vedligeholdelse. Men vedligeholdelse er en kommunal opgave og derfor helt uden sammenhæng med regeringens skolepulje.

Generelt er den offentlige sektor alt for styret af puljepenge udløst af enkeltsager. Hvis regeringen (og de øvrige partier) virkelig ville lytte til ledelseskommissionen, skulle de vedtage flerårige budgetter og lade de gode ledere selv prioritere.

Desuden skulle pengene og den politiske styring følges ad, sådan at for eksempel grundskolers vedligehold og kvaliteten af undervisningen bliver set i en sammenhæng og ikke hver for sig. Det ville give bedre rum for ledelse!