Bliv abonnent
Annonce
Om  
Maria Nilaus Tarp

Direktør for Invest in Denmark tiltræder SOS Børnebyernes bestyrelse

20. december 2020 kl. 08.46

SOS Børnebyerne har fået nyt bestyrelsesmedlem.

Maria Tarp, der er direktør for Invest in Denmark under Udenrigsministeriet, er blevet udpeget til at sidde i bestyrelsen fra årsskiftet.

Det oplyser SOS Børnebyerne i en pressemeddelelse.

Det kommende bestyrelsesmedlem medbringer en lang international karriere bag sig, hvor hun blandt andet har været udsendt til den danske ambassade i Afghanistan.

Derudover har Maria Torp været udsendt til den danske FN-mission i New York og været chef for Klima- og Energiministeriets internationale kontor. En erfaring, der ifølge Maria Torp vil gavne SOS Børnebyerne:

”I SOS Børnebyernes bestyrelse kan jeg bidrage med international erfaring med, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre på jorden. Jeg har med egne øjne har set, hvor sårbare børn i kriseramte lande er, men jeg ved også, hvor stort potentiale de har i forhold til at løfte deres land ind i en lysere fremtid,” udtaler hun i meddelelsen og fortsætter:

”Det er et stort ansvar at få lagt på sine skuldre som et udsat barn, og er man dertil forældreløs, så er det en uretfærdig kamp. Jeg kan ikke komme på noget, der giver mere mening end af løfte og investere i børnene, de er vitterligt fremtiden uanset, hvilket land de bor i.”

Maria Torp er uddannet cand.scient.pol. ved Københavns Universitet og har tilmed tillægsuddannelser fra Columbia University, USA.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026