Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Fredborg Larsen
Camilla Brückner

FN's udviklingsprograms nordiske kontor får ny direktør

Henrik Fredborg Larsen bliver ny direktør for FN's udviklingsprograms nordiske repræsentationskontor.
Henrik Fredborg Larsen bliver ny direktør for FN's udviklingsprograms nordiske repræsentationskontor.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
6. december 2021 kl. 07.29

Henrik Fredborg Larsen er ny mand i spidsen for UNDP's nordiske repræsentationskontor.

Det oplyser UNDP i en pressemeddelelse.

Fredborg Larsens skal styrke FN's udviklingsprograms nordiske partnerskaber med regeringer, parlamentarikere, civilsamfund, forskere og den private sektor.

"Han bringer mere end 20 års erfaring med sig, hvor han har arbejdet med udvikling og kriser verden over. Henrik vil styrke vores vigtige samarbejde med vores nordiske partnere for at fremskynde fremskridt mod verdensmålene,” udtaler Ulrika Modéer, FN's assisterende generalsekretær og UNDP’s partnerskabsdirektør.

Fredborg Larsen har tidligere været UNDP’s landechef i Angola, og har haft andre ledende stillinger i FN-systemet i blandt andet Nepal, Bangladesh og UNDP's regionale kontor for Asien og Stillehavet.

"Jeg er stolt og glad for at blive del af et team af dedikerede kollegaer, og glæder mig til et tæt samarbejde med vores vigtige nordiske partnere om fælles udviklingsprioriteter herunder bekæmpelse af fattigdom og ulighed, demokratisk regeringsførelse, kriseberedskab og grøn omstilling," lyder det fra Fredborg Larsen.

Han har det sidste år fungeret som seniorrådgiver hos UNDP for Afrikas strategiske partnerskaber med Europa og arbejdet ud fra UNDP’s repræsentationskontorer i København og Bruxelles.

Henrik Fredborg Larsen tager over fra Camilla Brückner og tiltrådte stillingen 1. december på det nordiske repræsentationskontor, der har hovedsæde i FN Byen i København, og satellitekontorer i Stockholm, Oslo og Helsinki.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026