
Efter seks år i Hempel Fonden vil kommunikationschef Søren Gade se efter nye græsgange. Ifølge ham søger fonden nu "en kommunikationschef med en stærk international profil".
Det oplyser han på Linkedin.
"Jeg har mistet mit mandat. Det er noget af det værste, der kan ske, når man er ansvarlig for et område, uanset om det er kommunikation eller containertransport," skriver Gade og fortsætter:
"Når man oplever at være utilstrækkelig, at være mere 'opinion’ end 'expert' og måske have udrettet det man kunne i en given situation, ryger først gennemslagskraften, dernæst initiativet efterfulgt af motivationen."
Før sin tid i Hempel Fonden har Gade blandt andet været tilknyttet kommunikationsafdelingen hos By & Havn og Beskæftigelsesministeriet. Han er uddannet cand.mag i retorik.
"Ligesom udryddelsen af det vestafrikanske sorte næsehorn, er det irreversibelt. Det kan ikke genskabes. Hverken næsehornet eller mit mandat," skriver den afgående kommunikationschef om sin mangel på motivation.
Søren Gade bliver i Hempel Fonden indtil foråret for at gennemføre fire resterende projekter.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår


















